TO H.C.ANDERSEN-POESIER (2004)

Tilbage til værkfortegnelsen

For kor blandet kor (1.) og lige stemmer (2.)

1. Lysets fædreland (for SATB)

2. Løft mig kun bort (for SSA)

2. sats kan opføres af enten et børnekor (SSA) eller af damestemmerne (SSA) fra et blandet kor.

Tekst af H.C. Andersen.

Tilegnet Jørgen I. Jensen i anledning af hans 60-års dag.

Varighed: 6-7´

Værknummer: 351a


VÆRKNOTE: TO H.C.ANDERSEN-POESIER (2004). For kor.

1. Lysets fædreland (for SATB)

2. Løft mig kun bort (for SSA)

Fra mit første bekendtskab med de to H.C. Andersen digte var jeg bevæget over det enkle, men maleriske, næsten naivt-kontrastrige ordvalg hvormed Andersen har realiseret sine visioner: “Hjerte-Melodien”, “Skønhedsdigtet”, “Aandens Hindostan” og “Flyv, Død, hen over Tidens Hav, Bort til en evig Sommer”. Samtidig med denne barnlighed rummes enorme – næsten William Blake´ske – kosmiske visioner i modsætningen mellem f.eks. at “nå i Himlen op” og “rummes i en Rosenknop”, eller mellem “Hverdagslivet” og “Skønhedsdigtet” – der bliver ét. Musikken sprang således direkte ud af mit møde med ordene, der nærmest sang sig selv ind i min Musikalske Fantasi-ovn – for nu at blive i det Andersen´ske billedsprog.

1. LYSETS FÆDRELAND (original titel: Poesien)

Der er et herligt Land,

Det kaldes Poesien;

Det naaer i Himlen op,

Det rummes i en Rosenknop,

Og Hjerte-Melodien

Boer paa dets grönne Strand. …

Der til et Skjönheds Digt

Sig Hverdags-Livet hæver;

Du föler, Gud er nær.

Det Forbigangne lever der;

Den stærke Tænker bæver,

Saa stort er her, saa rigt! …

Det Aandens Hindostan,

Det Hjem for Melodien,

Det Pagtens Land med Gud,

Som staaer, naar Verdner slettes ud,

Det kaldes Poesien,

Det Lysets Fædreland!

Digtet blev offentliggjort første gang i lejlighedsstykket “Festen for Adam Oehlenschlæger”, 1849. Oprindeligt var digtet direkte henvendt til Adam Oehlenschlæger. Kun de tonesatte dele af digtet er gengivet her.

2. LØFT MIG KUN BORT

(original titel: Digterens sidste sang) …

Farvel hver Rose frisk og rød,

Farvel, I mine Kjære!

Løft mig kun bort Du stærke Død,

Skjøndt her er godt at være!

Hav Tak, o Gud, for hvad Du gav,

Hav Tak for hvad der kommer!

Flyv Død, hen over Tidens Hav,

Bort til en evig Sommer!

Teksten følger førstetrykket i P.L. Møllers “Gæa”, æsthetisk Aarbog, 1845. Kun de tonesatte dele af digtet er gengivet her. De to digte er gengivet med samme retskrivning som i den oprindelige førsteudgave. Kun tonesatte tekstdele er medtaget her.

”To H.C. Andersen-poesier” er komponeret til Kalundborg Musikskole i forbindelse med deres korstævne og –konkurrence.

Værket er tilegnet Jørgen I. Jensen.

Per Nørgård (2004)

PROGRAMME NOTE: TWO HANS CHRISTIAN ANDERSEN POEMS (2004)1. “The Native Land of Light” (for mixed chorus, SATB)2. “Come Lift Me Up” (for equal voices, SSA).From my very first acquaintance with these Andersen poems, I was deeply moved by the simple, almost naive, yet evocative imagery, with which Andersen realized his visions, images like:“The Melody of the Heart”, “The Poem of Beauty”, “A Spiritual Hindustan”, “Fly, Death, over the Sea of Time, fly to Eternal Summer”.Along with this “childishness” Hans Christian Andersen´s poetry encompasses enormous – almost William Blake-ish – cosmic visions, in the interpolations between e.g. “reaching the Heaven” as opposed to “you´ll find it in a Rosebud”, or the juxtaposition of “Everyday Life” and “Eternal Poetry” – which become one.Thus the music came to life in my immediate encounter with these words, which almost sang themselves into my Musical Furnace – if you will.

The work is available in both a Danish version (original) and an English version.Per Nørgård

1.THE NATIVE LAND OF LIGHTThere is a lovely LandWe call it PoetryIt reaches to the SkyYou´ll find it in a RosebudIts a Melody of LoveLives on its greenest, heav´nly ShoreAnd there the Song of BlissIs like each Day you knowGod is nearyou can feel That God is nearAnd old times live thereThe Wise and Noble trembleSo grand it is, so richA Golden HindustanThe Home of MelodyThe Holy Land, by God,It stands when Worlds will fade awayWe call it PoetryThat Native Land of Light.

(Hans Christian Andersen, 1849)2. COME LIFT ME UPGoodbye, each dear Rose, fresh and red,Goodbye, my dear and loved ones,Come lift me up, oh forceful Death, lift me up,Although it´s good to be here.Oh, praise to GodFor what You gave, and for what is to come.Fly Death, over the Sea of Time.Fly to Eternal Summer. (Hans Christian Andersen, 1844)

(The two poems are reproduced here in a translation by the editor. The texts have been abbreviated, for the purpose of this setting.)

”Two Hans Christian Andersen Poems” is dedicated to Jørgen I. Jensen.

Per Nørgård (2004)