TERRAINS VAGUES (2000)

Tilbage til værkfortegnelsen

For symfoniorkester.

Tilegnet Thomas Dausgaard.

Varighed: 25´

Værknummer: 332


VÆRKNOTE: TERRAINS VAGUES (2000) for symfoniorkester.

Enkelte af mine værker, f.eks. “Twilight” (for orkester, 1977), “springer før målet” og opviser i det sidste minut eller to en helt ny motiv- og klangverden, som om den hidtidige udvikling afbrydes og et alternativt, fremadpegende perspektiv antydes. Dette gælder i udpræget grad for min “Symfoni nr. 6” (1999), hvor tilmed flere sådanne indblik passerer revy i de sidste minutter. Det sidste af disse åbner for et så anderledes udtryk at symfonien i et kort øjeblik synes at “vende vrangen ud”. Denne groft lagdelte, tungt-stampende slutning fik så stærkt et tag i mig at den – om end med helt forvandlet orkestrering – blev til begyndelsen af mit næste værk, det foreliggende, “Terrains Vagues”; det videre forløb prøvede jeg så at spore i den efterfølgende kompositionsproces. Hvis man med symfonisk betegner en langsigtet udvikling med store hierarkiske ordener og over-ordener, så viste dette nye værk sig at være alt andet end “symfonisk”: kortåndet, nærsynet, for det meste skelende mellem det nærværende og det umiddelbart forestående. Jeg fandt titlen til det nye værk da jeg hørte Klaus Rifbjerg læse sit digt Terrains Vagues, som indledes således:

”Der stod flyvehavre og jorden var sort, men gnistrede når solen kom frem,

lugten var skarp i næsen ubestemmelig et sted mellem kniv kul og syre

og den særlige hvidhed let og sød som tjørn udsender.

Det var ikke noget særligt fordi alt var særligt...”

Det synes at være Victor Hugo der skabte begrebet “terrains vagues”, som vel nærmest kan oversættes til vag-områder (jvf. vådområder) – mødet mellem det uopdyrkede land og civilisationen: “træerne holder op og tagene begynder” og “de guddommelige tings mumlen ophører, menneskeslægtens støj begynder”. Jeg brugte tillige begrebet, opdelt i dets enkelte ord, for de tre forløb der aftegnede sig under kompositionen, i dansk oversættelse:

I. Terræner

II. Bølger

III. Vagområder

Disse afsnit adskilles ikke af pauser, men forbindes via overgange af nedsat aktivitet, stillestående, vibrerende klangflader. ”Terrains Vagues” blev bestilt af BBC Symphony Orchestra, der under ledelse af Sir Andrew Davis uropførte værket den 1. april 2001 i Barbican Hall i London. Den første danske opførelse fandt sted den 27. september 2001, hvor Thomas Dausgaard, hvem værket er tilegnet, dirigerede Radiosymfoniorkestret i Radiohusets Koncertsal

Per Nørgård

PROGRAMME NOTE: TERRAINS VAGUES (2000) – for orchestra. A few of my works, for instance “Twilight” (for orchestra, 1977), could be said to “jump” or “bolt” just before the ending; in the last minute or two a completely new music appears, breaking off the development, and indicating a wholly new perspective. Typical of this is my Symphony No. 6, which boasts several of these glimpses of new music(s) in the final minutes. The very last glimpse is of music so different that the symphony momentarily turns “inside-out”. This short ending, or coda, with its multi-layered and heavily stomping music held captive my imagination to the extent that it became the starting point for my next endeavor, the present work, “Terrains Vagues”. If the word symphonic means that the music has long-term development and hierarchic sub- and super-orders – then my new work is anything but: it is rather short-sighted, often out of breath, most of the time squinting back and forth between “now” and “next”.I found the title when I heard the Danish poet Klaus Rifbjerg read his poem “Terrains Vagues”, which starts like this (in the poet´s own translation):There were wild oatsAnd the soil was blackBut sparkledWhen the sun was outThe air sharp in the nostrilsHard to defineSomewhere between knife coal andAcid and that special light and sweetWhiteness thorn bushes exhale.It was nothing specialBecause everything was special…Apparently, it was the French author Victor Hugo who coined the phrase terrains vagues, which roughly translates into “vague-areas”, meaning the border-areas between nature and civilization. In Hugo´s words: “trees vanish, roofs take over” and “the divine murmur of Nature is silenced, the noise of Mankind takes over”.I broke up the term Terrains Vagues in its separate components for the purpose of indicating three sections in the work: first TERRAINS (“areas”), secondly VAGUES (here pointing at the other meaning of the word, “waves”), thirdly TERRAINS VAGUES. The sections are not separated by breaks or rests, but rather by transitional passages of lesser activity, stagnant, vibrating orchestral sounds.Terrains Vagues was commissioned by the BBC Symphony Orchestra. It was premiered on 1 April 2001 by the BBC Symphony Orchestra conducted by Sir Andrew Davis, at the Barbican Hall, London.The first Danish performance took place on 27 September 2001, Thomas Dausgaard conducting the Danish National Radio Symphony Orchestra at the Danish Radio Concert Hall in Copenhagen.The work is dedicated to Thomas Dausgaard.Per Nørgård