STRYGEKVARTET NR. 2 – QUARTETTO BRIOSO. Opus 21 (1953/rev. 1958)

Tilbage til værkfortegnelsen

For strygekvartet. Endelig version.

I. Allegro con brio

II. Adagio

III. Sostenuto

Varighed: 20´

Værknummer: 53b


VÆRKNOTE: STRYGEKVARTET NR. 2 – QUARTETTO BRIOSO. Opus 21 (1953, rev. 1958).

Værknote I – kort version:

Klangspektret og gestikulationen hos strygerne, kort sagt selve strygerinstrumentets natur, har altid haft en stor og central plads i mine kompositioner, hvilket kan ses af værklistens mange strygekvartetter, koncerter med stryger-solist, samt kammer og soloværker. Interessen går tilbage til min skoletid, hvor jeg var så heldig at have en cellospillende skolekammerat, som jeg kunne akkompagnere på klaver. Jeg opdagede her de utallige gaver af mangfoldige spillemåder og klangnuancer som strygerinstrumenter kan give – med blot en bue, fire strenge og fem fingre…

Min ”Strygekvartet nr. 2 – Quartetto Brioso”, har dybe rødder i nordisk tradition og er stærkt inspireret af Jean Sibelius (1865-1957) og min lærer Vagn Holmboe (1909-96).

Per Nørgård (1998)

Værknote II – længere version:

Klangspektret og gestikulationen hos strygerne, kort sagt selve strygerinstrumentets natur, har altid haft en stor og central plads i mine kompositioner, hvilket kan ses af værklistens mange strygekvartetter, koncerter med stryger-solist, samt kammer og soloværker. Interessen går tilbage til min skoletid, hvor jeg var så heldig at have en cellospillende skolekammerat, som jeg kunne akkompagnere på klaver. Jeg opdagede her de utallige gaver af mangfoldige spillemåder og klangnuancer som strygerinstrumenter kan give – med blot en bue, fire strenge og fem fingre…

Min ”Strygekvartet nr. 2 – Quartetto Brioso”, har dybe rødder i nordisk tradition og er stærkt inspireret af Jean Sibelius (1865-1957) og min lærer Vagn Holmboe (1909-96).

Et grundlæggende motiv (nedadgående halvtone samt heltone) går igennem alle tre satser. I førstesatsen introduceres dette motiv i en stærk, markant rytmisk ”brioso”-udformning, der efter en kulmination efterfølges af en mere åben og rolig udvikling af kernemotivet. Den rolige karakter fortsætter i åbningen af andensatsen, men nu transformeret til en nærmest statisk, introspektiv tilstand. Ved små ændringer sættes klangen efterhånden i bevægelse, siden udløst i en bølgende, glitrende udformning af grundmotivet, der i resten af satsen genkommer i stadig højere registre i førsteviolinen. Herunder transformerer de andre instrumenter bølgebevægelserne fra klang til fremkomsten af en melodi. Den afsluttende trediesats er også kendetegnet af forvandling og har således undertitlen ”Metamorphosis”. Kernemotivet findes her, men som et akkompagnement til en langsom ekspansiv melodi i bratschen. En hurtig leggiero passage afløser dog den ekspressive bratsch og med dansant lethed dukker grundmotivet igen frem, fra mange forskellige vinkler, indtil – efter klimakset – den indledende bratschmelodi atter kommer til syne, og med en pianissimo version, akkompagneret af de øvrige instrumenters synkoperede col legno, går satsen og dermed også kvartetten mod sin afslutning, transformeret til en dans.

Per Nørgård (1998)

PROGRAMME NOTE: STRING QUARTET Nr. 2 – QUARTETTO BRIOSO (1953-54/1958)

Short version

The spectrum of sound, the gesticulation – in short, the very nature of the strings – has always had a central place in my output, demonstrated by the numbers of string quartets, concertos with string soloist, chamber and solo works. The interest dates back to my school years, when I was fortunate to be able to compose for a cello-playing schoolmate and to accompany him on the piano. I discovered then the innumerable nuances of sound and playing varieties offered by just one bow, four strings and five fingers…

My second string quartet – Quartetto Brioso – has a firm root in the Nordic tradition and is strongly inspired by Jean Sibelius (1865-1957) and my teacher Vagn Holmboe (1909-96).

Per Nørgård (1998)

Longer version:

The spectrum of sound, the gesticulation – in short, the very nature of the strings – has always had a central place in my output, demonstrated by the numbers of string quartets, concertos with string soloist, chamber and solo works. The interest dates back to my school years, when I was fortunate to be able to compose for a cello-playing schoolmate and to accompany him on the piano. I discovered then the innumerable nuances of sound and playing varieties offered by just one bow, four strings and five fingers…

My second string quartet – Quartetto Brioso – has a firm root in the Nordic tradition and is strongly inspired by Jean Sibelius (1865-1957) and my teacher Vagn Holmboe (1909-96).

The quartet has a motivic core, which manifest itself in all three movements, namely a descending half-tone and whole-tone.

The first movement introduces this motive in a strongly rhythmic “brioso” elaboration, which after a culmination is succeeded by a more open and relaxed development of the core motive.

This quieter character is found again in the opening of the second movement, but has been transformed into a static introspective tension. With imperceptible changes the sound is set in motion and the tension is released with a quavering manifestation of the core motive, which in the remainder of the movement repeats itself in the high register of the first violin. Meanwhile the other instruments establish the movement´s wavering from sonority to melody.

The last movement is also characterized by the ideas of transformation and is actually called “Metamorphosis”. The core motive exists as an accompaniment to a slow, expansive melodic development in the viola. A rapid leggiero section suddenly replaces the expressive introduction and with dance-like lightness the core motive is treated from continually new angles. At the climax the expressive melody from the introduction emerges. With a pianissimo version of the viola melody (accompanied by a col legno syncopation in the other strings) the movement – and the quartet – ends, now transformed into a dance.

Per Nørgård