CIRCUS CITY (1995)

Tilbage til værkfortegnelsen

For synthesizer (Roland Jupiter 8) og stemme.

Improvisationsværk, indspillet af Per Nørgård til percussionist Gert Sørensens cd ” A Drummer's Tale. Episode 1” (1995).

Dette improvisationsværk eksisterer kun i dens indspillede form (ovenfor nævnt).

Varighed: 33’

Værknummer: 294


VÆRKNOTE: CIRCUS CITY (1995) – for vokal og synthesizer solo (Roland Jupiter 8).

Som afslutning på sin dobbelt-cd (”A Drummer's Tale – Episode I. Gert Sørensen plays Per Nørgård”) havde Gert foreslået mig at lave min egen improvisation – på en synthesizer. Baggrunden var at jeg siden kompositionen af min opera ”Det Guddommelige Tivoli” besad en Roland ”Jupiter 8” – et analogt pragtstykke af en synthesizer. Det ’analoge’ tillod en at lade interfererende klange være med trinløse overgange via øre-fingre-lege, ”u-intellektuelt”.

Gert havde lyttet til mine lejlighedsvise improvisationer (bl.a. ved en arrangementsrække på kunstmuseet Louisiana med Gert og Palle Mikkelborg, samt skiftende, forskellige inviterede gæster, inklusive mig) og han syntes, altså, at disse skulle afslutte kæden af min slagtøjsmusik på cd’en. Hvis der kom noget ud af det!

Hvad jeg faktisk tvivlede på, da jeg aldrig havde improviseret ”på kommando” og frygtede at et total idé-vakuum ville invadere mig når jeg sad i studiet på Amager og så ”spil så”-signalet.

Rent praktisk forløb optagelsen sådan at Gert og med-produceren Palle Mikkelborg gjorde instrument og studie klar, hvorpå jeg blev efterladt, mens de forlod bygningen og brugte den næste time på jeg-ved-ikke-hvad, mens jeg spillede førsterunde.

Så vendte de tilbage, gjorde klar til ny optagelse og overlod mig igen studiet for en god halv times tid.

Denne beretning skal ikke berøre mine improvisationer og disses, evt. manglende, kvaliteter hvad musiken angår. Enhver kan danne sin egen opfattelse ved at lytte til cd’ens sidste stykke ”Circus City”. Derimod er det historiens pointe at jeg uforvarende lavede et timings-mesterstykke, der er en savant – idiot værdig! Sagen var at de to herrer dukkede op på min Nørrebrogade-adresse aftenen efter, for at optage endnu et par minutters improvisation, denne gang med hviske-mundmusik. Deres udtryk var hvad min gamle lærer Finn Høffding ville kalde ”kostelige”: de iagttog mig som om jeg var en alien, en gæst fra det ukendte – eller måske en udspekuleret trickmager.

Hvad de havde oplevet var at de lod de to halvtimes-optagelser gengive fra hver sin højtaler, derved forberedende den redigering (læs: udradering) som de troede de ville være tvunget til. Hvad de hørte, rapporterede de, var imidlertid et perfekt supplerende dobbeltspors stereo-gengivelse af ét improvisationsværk – der altså varede godt en halv time! Indiciet var at hver klang, og dermed dynamikændring, som jeg havde foretaget i første optagelsesrunde modsvarede en klang/dynamik-ændring i den anden runde – vel at mærke på nøjagtigt sammenfaldende tidspunkter. Og der var adskillige af dem. Så de kunne ikke røre det. Jeg havde lavet ét værk ved to separate halvtimes-improvisationer, der blev ”klappet oveni hinanden”: Hvordan havde jeg gjort det? (!)

Med en let svimlen forstod jeg at de bestemt mente at jeg havde ’gjort det’ med vilje, og altså indvendig på en eller anden måde havde bølget af samordnede, uregelmæssige skift i klang og dynamik hen over disse halvtimer. Måske Bach kunne have gjort noget lignende. For mig var tanken monstrøs.

Jeg vidste altså ikke, hvordan jeg havde gjort det – men at jeg havde gjort det, kunne jeg jo høre …

”Véd du, hvordan jeg gjorde det?” ( – kunne jeg sige, med inspiration fra Lewis Carrolls ”Bag spejlet”: ”Hvem, tror du, drømte hvem? Drømte Alice Kongen – eller drømte Kongen Alice?”).

Per Nørgård (2009)

Note: Den danske værknote udgøres af Nørgårds artikel ”En kronometrisk hukommelse? (Utroligt-men-sandt VII)”, 2009, trykt dels i Ivan Hansen (ed.): Per Nørgård: Tilbageblik – Undervejs. Artikler 1956-2009. Edition Wilhelm Hansen, 2009, s. 339-341 dels i ”Per Nørgårds skrifter online” på flg. link: http://www.kb.dk/da/kb/nb/mta/dcm/udgivelser/norgard/artikler.html?id=336&sort=date_inv

PROGRAMME NOTE: CIRCUS CITY (1995) – for vocal og synthesizer solo (Roland Jupiter 8). For the last track on his double-CD (”A Drummer's Tale – Episode I. Gert Sørensen plays Per Nørgård”) percussionist Gert Sørensen asked me to improvise on my Roland Jupiter 8 Synthesizer, used for instance in my opera “The Divine Circus” and in an improvisational project at the Louisiana Museum together with Gert and the trumpet player Palle Mikkelborg.

I was in doubt about the idea, but Gert and Palle made a nice and very ´private´ line up for me in the studio, pushed the recording button and left me alone for half an hour. They returned and we did the same again in order to have a second take – to listen to later, and make a decision. When Gert and Palle came to my apartment the next evening – in order to make some concluding experimental vocal recordings for the coda (of what we later titled “Circus City”) they looked rather surprised, and asked: “How did you do it?” They explained that they had listened to my two 30 minutes improvisations, and then, in order to research the dynamic form and other things, had played to two takes simultaneously… and found out that, in a way, they fitted together as one piece of music!

“How did you do it?” I did not know “how”, but I could hear that I “had” done it, and could only elaborate on Lewis Carroll’s “Behind the Looking-Glass”: Which dreamt it? Did Alice dream the King or did the King dream Alice?

Per Nørgård (2009).

Note: The programme note is a translated extract of the article (in Danish) by Nørgård: En kronometrisk hukommelse?, printed in “Per Nørgård: Tilbageblik – Undervejs. Artikler 1956-2009. Redigeret af Ivan Hansen”. Edition Wilhelm Hansen, 2009, p. 339-341