GENNEM SPEJLET (I) (?)

Tilbage til værkfortegnelsen

To fantasistykker og en refleksion – for trompet og klaver.

Første (og stadig gældende) version af det senere

DET ER BARE NOGET HAN BILDER SIG IND – GENNEM SPEJLET (II) (Se Nr. 296).

Bemærk: GENNEM SPEJLET (I) har ikke noget selvstændigt værknummer.

Værknummer: #1992.3


VÆRKNOTE: GENNEM SPEJLET (1992) – 2 fantasistykker og én refleksion, for trompet og klaver.

Stykkets tre satser er inspireret af karakterer og situationer i Lewis Carrolls Alice-i-eventyrland-bog

nr. 2 (Bag Spejlet,1872), hvor den lille hovedperson, Alice, oplever verden og dens foreteelser i sært forrykkede perspektiver, fx i et kroketspil, hvor kuglen er et pindsvin og køllen er en flamingo (hvilket gør spillet yderst uberegneligt…).

Når jeg kalder de tre små trompetstykker ”gennem spejlet” er det, fordi jeg har været optaget af to musikalske verdener, der hver for sig er et spejl for den anden: Den ene ´gør musik´ på de hvide tangenter og den anden på de sorte! Snart fremhæves den hvide verdens melodier, snart den sortes – men de optræder næsten altid samtidigt, om end tidsmæssigt forskudt – når den ene er i fokus, er den anden i ledsagelse. Og omvendt. Førstesatsens ”Røde Dronning” og andensatsens ”Hvide Dronning” svarer således til de sorte og de hvide tangenter. Trediesatsen – ”Refleksion” – kan måske opfattes som spejlet selv, i dets ejendommelige væren-mellem-to-verdener.

En udvidet version for trompet, trombone og klaver ("Det er bare noget han bilder sig ind") gjordes i 1996 (rev. 2003).

Per Nørgård (1992)

PROGRAMME NOTE: THROUGH THE LOOKING GLASS (1992)

Two fantasy pieces and one reflection, for trumpet and piano.

The three movements were inspired by characters and situations from the second of Lewis Carroll’s books about the adventures of Alice (Through the Looking-Glass, 1872), where the main character experiences the world in very strange, disturbed perspectives – for instance in a croquet play, where the ball is a hedgehog and the mallet is a flamenco (which makes the game rather unpredictable…).

The reason for calling the pieces “through the looking glass” is due to my interest in two different musical universes, each being a mirror for the other: The one is ´making music´ on the white keys, the other on the black keys! Now the melodies of the white keys are in focus, now the melodies of the black keys. They are in focus almost simultaneously, changing and interlocking: When a white melody is in focus the black patterns are accompanying, and vice versa. And so the “The Red Queen” (first movement) and the “White Queen” (second movement) corresponds to the black and the white keys.

The third movement – “Reflection” – could be seen as the mirror itself, with its strange being-between-two-worlds.

An enlarged version for trumpet, trombone, piano (“It´s All His Fancy That”) was made in 1996/rev. 2003.

Per Nørgård (1992)