BRATSCHKONCERT No. 1 – REMEMBERING CHILD (1986)

Tilbage til værkfortegnelsen

To satser for bratsch og kammerorkester.

Komponeret til og tilegnet Pinchas Zukerman.

Varighed: 11’

Værknummer: 227


VÆRKNOTE: BRATSCHKONCERT No. 1 – ”REMEMBERING CHILD” (1986), 2 satser for bratsch og kammerorkester.

”Remembering Child” blev komponeret på bestilling af St. Paul Chamber Orchestra og dets (daværende) leder, Pinchas Zukerman, hvem værket er tilegnet og som uropførte værket ved to koncerter (12. og 13. september 1986) under direktion af Arturo Dimecke, i Ordway Music Theatre, St. Paul (Minnesota):

Værkets titel er uoversættelig til dansk, eftersom den refererer til den oprindelige betydning af re-member, at hele, (i modsætning til dis-member, at splitte). Impulsen til kompositionsarbejdet kom fra meddelelsen om, at den 13-årige Samantha Smith var omkommet ved en flyulykke undervejs til et af de mange tv-programmer, hvori hun argumenterede for total atomvåbennedrustning. Som bekendt indledte hun dette arbejde et par år forinden ved at skrive til præsidenterne for de to atom-supermagter og blive inviteret til Sovjet. (I øvrigt fortsættes dette børne-felttog af en australsk dreng, Eamon Burke, der har samlet titusinder af (børne-)underskrifter til en lignende henvendelse. Også til ham er værket en hyldest). Denne barnlige helings-vilje (remembering) blev inspirationen for kompositionen, der på ingen måde er at opfatte som et requiem eller som programmusik: Spontant formedes værket ud fra barnligt enkle, melodiske motiver, som forbandt sig til ofte stærkt komplicerede, dramatiske udviklingsforløb. Derved inddrages melodisk materiale fra allerede eksisterende musik, nemlig bl.a. mit eget korværk “Strandvalmue” fra 1960, hvis nedadgående ´lille terts´-motiv går gennem begge satser, og to gregorianske melodier der, sammenflettede i solobrastch-stemmen, indleder 2. sats. Men også ved reggae-rytmiske indslag i den livligere del af andensatsen fremkaldes en side af det barnliges væsen, 3- og 4.-verdens-folkene over for industri-imperierne. Provokationen ved det “magtesløse” børneoprør imod militarismens absurde og dræbende logik var den igangsættende impuls for kompositionsprocessen: “Strandvalmuens” enkle motiv opdukkede, ukaldet, efter 25 års glemsel. Men det var mig ikke ukært, da jeg så i den gamle node genlæste Thøger Larsens digt med linierne:

Fra grønne tander

dit gule bander

på livets ret

imod sø og strand.

Fjernt fra de fagre, fede agre

står du som kætter i verdens ban.

Per Nørgård

PROGRAMME NOTE: REMBERING CHILD (1986), two movements for viola and chamber orchestra.The title refers to the original meaning of the word “remembering”: Making whole. The work should not be considered as a sort of requiem for Samantha Smith – the late 13-year old fighter for nuclear disarmament – but as an evocation of the childish, creative forces in all people, young and old. Therefore the work applies thematic material of a certain “dawning” quality, including two Gregorian chants, appearing intertwined in the beginning of the 2. movement.And therefore the work also may be considered as a tribute to the still living child-heretics, fighting against the global lunacy of grown-up, such as Eamon Burke, the Australian boy, continuing, independently, the work of Samantha.REMBERING CHILD was commissioned by St. Paul Chamber Ochestra and dedicated to Pinchas Zukerman, soloist at the premiere performance (September, 12. 1986).Per Nørgård