PRELUDE TO BREAKING (1986)

Tilbage til værkfortegnelsen

For sinfonietta (fløjte, klarinet, violin I-II, bratsch, cello, klaver, slagtøj).

Bemærk: Mezzosop. kan ad lib. (som indskrevet i partituret) synge en soloversion af G. Ekelöf-kor-tonesætningen ”Komposition” (Nr. 228, I) i slutningen af ”Prelude to breaking”.

Nr. 226a og nr. 228 (enten kun 1. sats: ”Composition” eller hele værket) kan desuden sammenstilles (opføres attacca).

Varighed: 9’

Værknummer: 226a


VÆRKNOTE: PRELUDE TO BREAKING (1986) for sinfonietta.

Værknote I – kort:

´Prelude to Breaking´ er naturnært i videste forstand, da værket er inspireret af den langsomme opbygning af hvirvler før den store bølge (´Breaker´) brydes i hvidt skum. Musiken er dog ikke direkte skildrende, men hviler på en ostinatobas, hvorover en lang melodi udstrækker sig mens en tabla-lignende, ´´skæv´´, rytme skaber stadig forøget spænding og voksende tæthed. Bølgens sammenbrud er tæt på naturalistisk tonemaleri, men værket som helhed er som en klassisk bueform, opdrift og afspænding. Gunnar Ekelöfs linier forstærker stemningen: ´Drunknande i dimman gryningens svindelfåglar: den glasklare drömmens punkter af glemsel´, der som en melodisk linie (vokalist ad libitum) kan afslutte, gentaget, det forsvindende tonespil.

Per Nørgård (2011)

Værknote II – lang version:

Værkets titel citerer en bog om bølgetyper, Willard Bascom´s “Waves and Beaches” (1980), der behandler ´the surf-effect´ som en mangfoldighed af ´subwhirls´ i relativ harmonisk bevægelse. Når denne synkronisering overgår til acceleration af de mange individuelle tempi, benævnes det ´Prelude to Breaking´.

Den uafbrudte melodi i bassen er komponistens sansning af dette surf-fænomen ved Cualam, Kerala (Indien) i efteråret 1983. Hvert sekund brydes endnu en bølgefront af imponerende længde (op til hundrede meter) nærmest simultant, resulterende i en lyd som var det hundrede løver.

Dette hørte jeg i første omgang som en grundtone og alle dens overtoner, derefter som en basmelodi i fjorten slag (eller nærmere en melodi, der bevæger sig i alle registre).

De tre andre motiver i stykket har andre forlæg, men de har alle – ligesom ovennævnte naturfænomen – et element af ´objets trouvées´, af fundne rigdomme.

Per Nørgård

Værknote III – længere version:

Værkets titel citerer en bog om bølgetyper, Willard Bascom´s “Waves and Beaches”(1980), der behandler ´the surf-effect´ som en mangfoldighed af ´subwhirls´ i relativ harmonisk bevægelse. Når denne synkronisering overgår til acceleration af de mange individuelle tempi, benævnes det ´Prelude to Breaking´.

I efteråret 1983 boede jeg en uges tid på en sydindisk strand ud for Koalám, i Kerala, så tæt som 20 meter fra vandkanten. Bugten brølede dag og nat som fra 1000 løver, ved såvel storm som vindstille, da det jo var duvninger, hidtil ubrudte, fra det vældige arabiske ocean, der pludselig skød op til flere meter høje brændings-surfs og – på een gang – væltede, i en længde af snesevis af meter!

I hvert brus rummes, simpelt udtrykt, enhver tænkelig tone, og det var derfor stimulerende for mig, ikke mindst som komponist, at slynge en eller anden tone ud af munden (sunget eller fløjtet) og umiddelbart efter at høre den “komme tilbage” fra brændingslarmen klart og tydeligt – ligesom man kan høre et eller andet orkesterinstrument iblandt alle andre, fx. en obo, så snart man een gang er blevet (evt. gjort) opmærksom på den blandt de mange klange.

Jeg satte mig med nodepapir ved stranden og fandt havets grundtone, et dybt G, og hørte mig derefter frem til overtonerne, som hver havde sin specielle karakter, brummende, hvæssende osv. Jeg fandt en basmelodi i 14 slag, og over den komponerede jeg en melodi helt uden forbindelse med hav eller grundtoner.

En mezzosopran kan (ad lib.) synge et fragment af komponistens “Komposition” med tekst af G. Ekelöf i slutningen af værket (indskrevet i partituret):´Drunknande i dimman gryningens svindelfåglar: den glasklare drömmens punkter af glemsel´. Værket kan i øvrigt integreres i korstykket “Komposition” (tekst af G. Ekelöf) fra korværket “Tre hymniske ansatser” (1986) med den samlede titel “Prelude to Breaking and to Composition” – korstykket opført umiddelbart efter instrumentalværket.

Værket kan endelig sammenstilles med hele korværket “3 Hymniske ansatser” (1. Composition, 2. Strandvalmue, 3. Die Parke) – korværket sunget umiddelbart efter instrumentalværket.

Per Nørgård

Note: Det sidste afsnit (om Mezzosopranen og mulighederne for værkkombinationer) kan bruges eller ikke bruges, efter behov og behag.

PROGRAMME NOTE: PRELUDE TO BREAKING (1986) for sinfonietta.

The title quotes a book on wave forms (Willard Bascom: ´Waves and Beaches´, 1980), characterizing the surf-effect as a multitude of ´sub whirls´ in harmonic speed to each other. When this synchronicity tops over in accelerations of the individual tempos it is called ´Prelude to Breaking´.

The bass-continuous melody is perceived by the composer as a manifestation of the surf-phenomenon at a beach in Cualam, Kerala (India). Each second a new front of impressive length – up to hundreds of meters – breaks almost simultaneously all along, the many together producing a sound as from hundreds of lions, out of which to my ear was heard firstly: A fundamental and all its overtones, secondly: A 14-beat bass (or rather all registers encompassing) melody. The three other motives have other stories – but all, like the mentioned one – possessing a feature of ´objets trouvées´, of treasures found.

A mezzo-soprano might ad lib. sing a fragment of the composer´s “Composition” (text by G. Ekelöf) in the coda of “Prelude to breaking” (notated in the score). The instrumental work might be played as a prelude to the choral song “Composition” (text by G. Ekelöf) with the title “Prelude to breaking – and to Composition”. Finally, the instrumental work might also be played as a prelude to the choral work “3 Hymniske Ansatser” (3 Hymnic Dispositions): 1.´Composition´, 2.´Strandvalmue´(´Beach Poppy´), 3.´Die Parke´(´The Parks´) – the choral work sung after “Prelude to breaking”.Per Nørgård

Note: The last section (about the Mezzo-soprano and the combination of pieces) might be used or not used, ad libitum.