ENERGY FIELDS FOREVER (1985/1986)

Tilbage til værkfortegnelsen

For slagtøj solo.

”Koncertversion” af oprindeligt værk (CLIMA 2000: ENERGY FREE, 1985 - for 6 jernrør, for slagtøj solo, til en international VVS-kongres i København 1985, brugt ved åbningen og under kongressen i form af fragmenter, som kongres-jingles. Den oprindelige version foreligger som musikcassette, fra kongressen).

Komponeret til – og i samarbejde med – Gert Sørensen.

Varighed: 19’

Værknummer: 222


VÆRKNOTE: ENERGY FIELDS FOREVER (1985) – for percussion solo.

”Energy Fields Forever” kan opleves som en rejse mellem tre uafhængige musikalske universer, hver med deres særlige love og betingelser. Ved at operere med tre musikalske lag (tonalt og metrisk forskellige og uden rytmiske sammenfald) synes musiken at opgive centralperspektivet, og i stedet bevæge sig som en mobile. Komponisten vælger undertiden at lade ét af lagene dominere, toner fra forskellige lag væves sammen til nye, tværgående melodier og motiver. Ofte er det op til lytteren at vælge forgrund og baggrund i musikken.

Afsluttende anvendes en enkel valse-melodi (fra operaen ”Det Guddommelige Tivoli”, 1982) som udgangspunkt for en kalejdoskopisk, trefarvet tonedans. Spændingen mellem den simple melodi og den flertydige polyfoni i værkets slutning peger på forunderlig vis tilbage på en klanglig vision jeg havde i drengeårene:…jeg fornam en musik der opstod ud af én eneste melodi, der for rundt mellem alle instrumenterne i orkestret!

”Energy Fields Forever” er komponeret til – og i samarbejde med – Gert Sørensen.

Per Nørgård (1995)

PROGRAMME NOTE: ENERGY FIELDS FOREVER (1985) – for percussion solo.

“Energy Fields Forever” is like a journey among three independent musical universes, each with its special laws and conditions. In operating with three musical strata (tonally and metrically different, and quite without rhythmic congruence) the music seems to abandon a linear perspective. Sometimes the composer chooses to let one of the strata dominate, or weaves notes from different strata into new boundary-crossing melodies and motifs. Often it is up to the listener to choose the foreground and background of the music.Finally a simple waltz tune from my opera “The Divine Circus” (1982) is presented as the basis of a kaleidoscopic, three coloured fabric of tones. The tension between the simple melody and the ambivalent polyphony experienced at the end of the work points back wonderfully to a vision of my boyhood years, the presentiment of “a music that arose out of a single melody that rushed around through all the instruments of the orchestra”.”Energy Fields Forever” was composed for – and in collaboration with – Gert Sørensen.Per Nørgård (1995)