Er du klar til næste skybrud?

 
På Det Kgl. Bibliotek oplevede vi i sommeren 2011 vandskader ligesom rigtig mange andre københavnere gjorde det. Heldigvis var det kun mindre skader, og de bøger der tog skade, kunne enten erstattes af nye eller tørres uden større problemer.
 
I de første dage efter skybruddet, blev Bevaringsafdelingen kontaktet af mange, både private og institutioner, som havde brug for råd og vejledning til, hvordan de skulle håndterer en vandskadet samling af bøger og papir. 
Undervejs høstede vi en masse erfaringer og har på den baggrund samlet en tjekliste som kan være nyttig at kigge igennem både før og efter en vandskade.
 
Ingen samlinger eller lokaliteter er ens, derfor er det vigtig at huske, at listen kun er vejledende og ikke må træde i stedet for professionel hjælp fra konservatorer eller skadeservicefirmaer.
 
Det er ligeledes vigtig at kontakte sit forsikringsselskab sideløbende eller inden man går i gang med arbejdet. Vores tjekliste sætter fokus på materialer og genstande, ikke love og regler.