Begrænset funktionalitet i REX fra mandag

Sidst opdateret: 29-08-2012 12:24

Lukningen af REX skyldes, at bibliotekssystemet bagved opgraderes. Dette betyder, at man i lukkeperioden ikke kan udlåne eller aflevere, og at der ikke er afleveringsdatoer i denne periode.

Endvidere er det ikke muligt at bestille, fotokopibestille, anvende den særlige bestillingsblanket eller bestille materialer via bibliotek.dk til afhentning på KB/KUBIS bibliotekerne. Fristen for afhentning af bestilt materiale vil dog blive forlænget.

Ligeledes er det heller ikke muligt at se lånerstatus, foretage fornyelser eller betale gebyrer online eller i kontantkasserne.

Man kan dog i lukkeperioden melde sig ind som låner, søge i REX, benytte alle e-ressourcer – også via fjernadgang - samt indsætte penge på printkontoen, printe og kopiere.