Hvorfor skal man gøre kursuslitteraturen elektronisk?

Der er mange gode grunde til at arbejde med elektronisk kursuslitteratur.

For det første er det Københavns Universitets (KU) målsætning at udbrede IT i undervisningen og oplære de studerende i IT-kundskaber (KU's overordnet IT strategi 2002). Spørgsmålet er derfor, hvordan man skaber et udgangspunkt for web-baseret læring i undervisningen?

Et nemt udgangspunkt er at gøre kursuslitteraturen mere levende og dynamisk. Her er nogle forslag til, hvad man kan arbejde med:  

  • Link til det materiale, der er elektronisk tilgængeligt 
  • Skan det materiale, der kun foreligger i trykt udgave 
  • Annoter kursusmaterialet og begrund dermed, hvorfor det er blevet valgt 
  • Link til oversættelser af den anvendte kursuslitteratur 
  • Lav ”stående” søgninger direkte ind i databaser, og uddyb hvorfor søgningen er sammensat på denne måde

For det andet er der et vigtigt økonomisk incitament til at stille kursuslitteraturen elektronisk til råde.
KU skal nemlig være opmærksom på, at hvis man laver kompendier med artikler, som de studerende har e-adgang til, kommer KU til at betale CopyDan afgift for det samme materiale, som man har betalt licensafgift til.