Lettere adgang til Asien
Sidst opdateret: 02-03-2010 13:42- Flere materialer og mere vejledning for studerende og forskere indenfor Asien området.
NIAS LINC (Nordic Institute of Asian Studies -, Library & Information Centre) og KUBIS (Københavns Universitets Bibliotek og Informationsservice) har aftalt et forpligtende samarbejde.
NIAS er en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, men på grund af NIAS' særlige institutionelle status har NIAS LINC stået uden for KUBIS.
Aftalen om samarbejde med KUBIS betyder, at NIAS katalogen konsolideres og bliver søgbar i REX. Samtidig vil der, som en udvidelse i forhold til institutbibliotekerne, blive opstillet en KUB samling af engelsk sproget asien materiale på NIAS LINC og både disse og NIAS´ egne materialer vil kunne afhentes på KUBIS fakultetsbiblioteker og DIA. Dvs. studerende skal ikke flere steder for at afhente materialer og forskere kan selvfølgelig fortsat få udbragt bestilte materialer.
Herudover vil hele servicefladen blive integreret mellem NIAS LINC og KUBIS Samf, således, at fx Spørg Biblioteket, Kurser, Få besøg af en Informationsspecialist osv. vil blive et samarbejde, hvor brugerne kan glæde sig over adgangen til den store ekspertise på NIAS LINC og NIAS LINC på den anden side kan blive langt mere synlige overfor potentielle brugere.
I forhold til det interne samarbejde vil det allerede eksisterende og gode samarbejde yderligere blive udbygget og formaliseret, således at NIAS LINC medarbejderne indtræder i arbejdsgrupper om fx CURIS og deltager i kompetenceudviklingsaktiviteter med KUBIS kollegaerne, samt at NIAS LINC bibliotekslederen og KUBIS Samf Fakultetsbibliotekaren løbende aftaler og afstemmer udvidelser og tilpasninger af samarbejdet.
NIAS LINC´s materialer vil som hidtil være til offentligt udlån, og biblioteket vil fortsat have adresse i Leifsgade 33 på Islands Brygge.
Tina Buchtrup Pipa, Fakultetsbibliotekar
Anja Møller Rasmussen, Bibliotekschef NIAS LINC
