Emnesøgning
Fritekstsøgning (almindelige ord)
Søgning ved hjælp af sprogets almindelige ord. I søgningen benyttes normalt ét ord,
forskellige ord for emnets forskellige aspekter kombineret med og, forskellige synonymer for samme
emne kombineret med eller - eller en kombination af de to sidste. Metoden kan anvendes i alle
baser, herunder f.eks. REX, Dansk Sociologisk Bibliografi, internationale artikelbaser og
bibliotek.dk. Den er især velegnet i forbindelse med brede eller upræcise søgninger - og i
situationer, hvor der er mulighed for at søge præcist ved hjælp af et begrænset antal specifikke
fagudtryk. I en del internationale artikelbaser benyttes engelske søgeord - i andre baser skal
søgeord på andre sprog benyttes, når materiale på disse sprog skal findes.
Systematisk søgning (emnekoder)
Søgning ved hjælp af de emnekoder, som poster i databaser kan være udstyret med. I søgningen
benyttes normalt en kode - eller flere koder kombineret med og/eller - som beskrevet ovenfor.
Metoden kan anvendes i nogle baser, herunder f.eks. REX, bibliotek.dk og Dansk Sociologisk
Bibliografi - i de to sidstnævnte baser optræder kun egentlige emnekoder - i den første optræder
desuden stedkoder hvis stedet udgør en del af emnet. Den er især velegnet i situationer, hvor der
er tale om middelbrede søgninger, hvor mange synonymer betegner ca. det samme emne, eller hvor
samme ord optræder i forbindelse med forskellige emner. Emnekoderne er ofte forskellige fra base
til base. Hvor emnekoder benyttes som opstillingssystem, muliggør de emnesøgning på reolernes
hylder (det gælder f.eks. KUB City).
Emneordssøgning
Søgning ved hjælp af de specielle emneord, som poster kan være udstyret med. I
søgningen benyttes normalt et emneord - eller flere emneord kombineret med og/eller - som beskrevet
ovenfor. Metoden kan anvendes i nogle baser, herunder en del internationale artikelbaser - og i
nogle af disse kan emneordene findes og søges via en særlig ordbog (THESAURUS). Metoden er velegnet
i ca. samme situationer som systematisk søgning. Internationale artikelbaser rummer normalt
engelske emneord.
Søgning i biblioteksbasen

