Hvad er liT.house

Sidst opdateret: 22-12-2011 14:47

Projekt liT.house er fakultetsbibliotekets kulturelle forum, som har til formål at optimere studiemiljøet ved, med udgangspunkt i biblioteket som videncenter, at være læringsrum for viden, fortælling og formidling.

liT.house består af fem klart profilerede dele:

- liT.house Classic, holder til i ”Drejers Klub” på 1.sal, og rummer de store fagligt funderede events med professionelle deltagere.

- liT.house Performance, har scenen i loungeområdet som ramme for de mere eksperimenterede events. Her samarbejdes der med Teatervidenskab og eksterne aktører.

- liT.house Online, som er platform for den kreative digitale litteratur

- The Ph.d. Platform, foregår i undervisningslokalet på 1.sal, hvor Ph.d. studerende fortæller om deres igangværende forskning og hvor de kan få direkte feed-back fra de studerende.

- liT.house Debate, ønsker at supportere debatmiljøet på KUA både i det fysiske rum og via de sociale medier.  liT.house ønsker på denne måde at medvirke til at give de studerende en fleksibilitet i deres begrebsapparat, og derved en nuanceret måde at forholde sig til verden på.