Databaser

Sidst opdateret: 11-02-2010 11:40

Databaser med campusadgang:

  • Francis: FRANCIS dækker humaniora og samfundsvidenskaberne, og er især velegnet til bl.a. lingvistik, religion, filosofi, sociologi og geografi.

 

  • MLA, International Bibliography: MLA indeholder referencer til bøger, tidsskriftartikler og enkelte anmeldelser inden for sprog- og litteraturvidenskab samt folklore.

 

  • LRC, Literature Resource Center: LRC indeholder flere forskellige redskaber til brug for søgning af litteratur om forfattere (biografier og bibliografier), skønlitterære værker og litteraturvidenskab generelt.Man kan ikke søge direkte på de indbefattede værker, kun på artikler/kapitler fra dem.

 

  • LLBA, Linguistics and Language Behavior Abstracts: LLBA er ved siden af MLA den vigtigste lingvistiske bibliografi i elektronisk udgave. Den har abstracts til artikler i ca. 2.000 tidsskrifter, samt referencer til bøger, disputatser og anmeldelser i de 2.000 tidsskrifter. I modsætning til MLA dækker den bredt sprogområdet, således f.eks. også børns sprogtilegnelse, dialektologi, computer- og matematisk lingvistik, sprogterapi, kunstig intelligens, tosprogethed, sprogpsykologi, sociolingvistik, sprogfilosofi. Den har også en god dækning af små og eksotiske sprog.

 

Databaser med fri adgang:

  • HLAS Online: HLAS, Handbook of Latin American Studies er en bibliografi over humanistiske og samfundvidenskabelige udgivelser fra Latinamerika. HLAS redigeres og publiceres af Library of Congress.

 

  • Gallica: Gallica giver fri adgang til et stort antal digitaliserede bøger, tidsskrifter, håndskrifter, billeder, lyd og kort inden for alle fagområder. Foruden fransk er her materialer på engelsk, spansk, italiensk, tysk, kinesisk, latin og græsk. Gallica udbydes af Bibliothèque nationale de France (BnF).

 

  • KVK, Karlsruher Virtueller Katalog: KVK er en metasøgemaskine som giver adgang til en søgning i flere databaser på en gang. Den indeholder bibliotekskataloger fra hele verden og er god til at finde ud af hvor i verden en konkret bog eller tidsskrift findes. Siden 2007 er WorldCat også inkluderet i KvK. Der findes både en tysk, fransk, spansk, italiensk og engelsk søgegrænseflade.

 

  • Dialnet: Dialnet er en portal, hvis formål er udbredelsen af akademisk forskning på spansk. Dialnet indeholder referencer til bøger, tidsskrifter og Ph.d. opgaver. Dialnet rummer også artikler og bøger i fuldtekst, men kun i sporadisk omfang, og kun ældre numre af tidsskrifter.