Stafet - december 2011
Sidst opdateret: 15-12-2011 15:31
Professor Ib Bondebjerg, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, overtager bogstafetten 15.12.
Se den kommenterede værkliste her
Sagt af Ib Bondebjerg:
En af humanioras styrker er mangfoldigheden og åbenheden overfor nye strømninger og impulser – nationalt og globalt. Tværfaglighed er en del af denne styrke. Mit bidrag til denne bogstafet skulle gerne afspejle både åbenheden, mangfoldigheden og tværfagligheden. Min egen forskning har både ligget inden for litteratur, film og medier, og jeg har været stærkt inspireret af både sociologi og de senere år også forskning i kognition og følelser – også naturvidenskab er vigtig for humaniora.
Introduktion til den kommenterede værkliste
Introduktion til den kommenterede værkliste
Reality-tv er ikke kulturens undergang, selv om aspekter af den rummer betænkelige kommercielle udnyttelsesperspektiver. Det er blot endnu et underholdnings-koncept eller et blandet dokumentarisk genreprodukt, som afspejler en moderne medievirkelighed på godt og ondt. En virkelighed, der er blevet medialiseret og globaliseret, har sprængt eller antastet de gamle genrers og mediers grænser og skaber nye rammer for de unges socialisering. I dag er medierne til stede næsten overalt, og de gennemlyser større dele af virkeligheden end tidligere. Dermed påvirker de også rammerne for vores private og offentlige liv. Det skaber nogle nye muligheder – og nye farer.
Ekko, 8. maj 2001
Ekko, 8. maj 2001
Danske dokumentarfilm gennem de senere år har i den grad åbnet for den globale verden, uden at forsømme at give et billede af Danmark. ”Armadillo” og ”Burma VJ” behandler en global krise, som kradser lidt i den vestlige verdens samvittighed, når man tænker på vores normer for menneskerettigheder og demokrati.
Interview i Information 2.11.2010
Interview i Information 2.11.2010
[Om dokumentarfilm]. Vi ved, at en god fortællemåde, en god dramturgi og en æstetisk visuel side alt andet lige forbedrer historien. Hvis ikke man redigerer og serverer virkeligheden, bliver den uinteressant…. Nogle af de mest succesfulde danske dokumentarfilm de senere år har været ”Armadillo”, Anders Østergaards ”Gasolin” og et par af Jørgen Leths film. Jeg tror ikke, der er nogen, der vil sige, at filmene har mistet deres troværdighed eller autencitet af, at man godt har kunnet mærke instruktørens hånd. Tværtimod. Det er nogle af de stærkest fortalte og mest signifikante virkelighedsskildringer, vi har i dag.
Interview i Information 1.11.2011
Interview i Information 1.11.2011

