Støtte og partnerskaber

Hvem er Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Bibliotek er som Danmarks Nationalbibliotek og Universitetsbibliotek en statsinstitution under Kulturministeriet.

  • Som Nationalbibliotek værner biblioteket om kulturarven og stiller det kolossale skatkammer af klenodier til rådighed for alle, såvel den brede befolkning som forskere og studerende
  • Som Universitetsbibliotek er biblioteket i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og Københavns Universitet aktive i den samlede biblioteksbetjening af universitetets lærere og studerende
  • Som Museums- og kulturinstitution formidler biblioteket samlingerne gennem udstillinger, foredrag, forfatterscene, koncerter m.v. i Diamanten og på fakultetsbibliotekerne.

Støt Det Kgl. Bibliotek og indgå dermed i et samarbejde, som kan berige begge parter. Læs på disse sider om vores aktiviteter og planer og kontakt os.