Hvad er ISSN og hvordan bruges det?
International Standard Serial Number |
|
Indholdsfortegnelse:
- 1. Baggrund
- 2. Praktisk brug af ISSN
- 2.1 Fordelene ved ISSN
- 2.2 Nummersystemets opbygning
- 2.3 Hvilke publikationer tildeles ISSN?
- 2.4 Nøgletitel
- 2.5 Placering af ISSN i publikationen
- 3. Stregkode med ISSN/EAN
- 3.1 Opbygning af stregkoden
- 3.2 Trykning af stregkoden
- 4. ISSN i Danmark
1. Baggrund
ISSN Network er en international organisation,
som er oprettet indenfor rammerne af UNESCO's informationssystem UNISIST. Organisationen har et
internationalt center i Paris og regionale og nationale centre i hele verden, inklusive det danske
center ISSN Danmark. ISSN Danmark blev oprettet i 1976 i Det Kongelige Biblioteks Danske Afdeling.
Registreringen af periodika foretages på grundlag af det materiale, der indgår ved
pligtafleveringen fra bogtrykkere eller forlag, eller som udgivere og brugere frivilligt indsender
med anmodning om registrering. ISSN er et internationalt identifikationsnummer for periodika, som
blev indført i 1971 som en parallel til
ISBN,
International Standard Book Number, der gives til bøger. Tildelingen af ISBN administreres af
Dansk BiblioteksCenter, og ISBN gives til såvel
bøger som enkelte bind af årbøger, der således kan have både ISBN og ISSN.
Mens bognummereringen foretages af forlagene, har det på grund af periodikas særlige karakter
været nødvendigt at oprette nationale centre, der hver især har ansvaret for tildeling af ISSN og
registrering af periodika udgivet i et land eller et område.
2. Praktisk brug af ISSN
2.1 Fordelene ved ISSN
Eftersom de deltagende nationer ikke anvender samme alfabet, er ISSN opbygget af tal.
Fordelene ved ISSN er:
1. Et eneste ISSN vil kunne identificere en hvilken som helst titel på et hvilket som helst
sprog, hvor som helst i verden. Dette er muligt, fordi hvert enkelt periodikum tildeles et
individuelt og uforanderligt nummer i henhold til en international standard. Ét ISSN repræsenterer
én titel. Man undgår således forveksling med andre titler.
2. ISSN kan bruges af biblioteker, boghandlere og andre til at identificere titler, til
bestilling og reklamation af periodika.
3. ISSN kan forenkle interurban lån og kan bruges i arbejdet med samkataloger.
4. Søgning på ISSN i databaser giver hurtig genfinding af titlen.
Et ISSN, som har været brugt én gang kan aldrig tildeles en anden publikation.
Husk altid at nævne ISSN i kataloger o.l. sammen med titlen.
2.2 Nummersystemets opbygning
ISSN består af otte cifre, hvoraf det sidste udgør et kontrolciffer. ISSN skal altid skrives
i to grupper, som hver består af 4 cifre med bindestreg imellem og med bogstaverne "ISSN" foran
talgrupperne således:
ISSN 1234-5679
Det ottende ciffer er et kontrolciffer og har som funktion at afsløre evt. fejlskrevne numre
ved edb-behandlingen. Kontrolcifret bliver betragtet som en væsentlig og uløselig del af nummeret
og udregnes på basis af de øvrige 7 cifre efter "modulus 11 med vægtene 8-2". I de tilfælde hvor
beregningerne giver kontrolciffer 10, bruger man romertal X i stedet.
ISSN er kun et identifikationssymbol, og i modsætning til ISBN har ISSN ikke andet formål end
at være en entydig identifikation af et periodikum.
2.3 Hvilke publikationer tildeles ISSN?
Da definitionen af et periodikum er meget bred, kan hvert nationalt center selv begrænse
omfanget af periodika, som tildeles ISSN. ISSN Danmark tildeler ISSN til væsentlige publikationer i
et hvilket som helst medium, der udsendes i successive dele med alfabetiske, numeriske og/eller
kronologiske betegnelser, og som ikke stiler mod en afslutning". Periodika omfatter f.eks. aviser,
tidsskrifter og årspublikationer (herunder visse publikationer der udsendes regelmæssigt i nye
udgaver).
Siden januar 2003 er ISSN Danmark ophørt med at tildele ISSN til serier.
2.4 Nøgletitel
Ethvert periodikum har sin nøgletitel. Det er sædvanligvis titlen, sådan som den findes på
titelsiden, som lægges til grund for nøgletitlen. Hvis titlen kun består af ord som f.eks. rapport,
årbog, skrifter, nyhedsbrev osv., eller er identisk med titlen på en anden publikation, må man
tilføje nødvendige kvalifikatorer såsom udgiverens navn, udgivelsesstedet osv. for at skelne disse
titler fra hinanden. I andre tilfælde må man tilføje f.eks. (Cd-rom) eller (English ed.) for at
skelne mellem 2 eller flere udgaver med samme titel. Supplementer tildeles eget ISSN, hvis de har
deres egen nummerering, ligesom paralleludgaver af tidsskrifter på forskellige sprog. ISSN er
uløseligt knyttet til nøgletitlen, derfor skal et periodikum, som skifter titel, tildeles et nyt
ISSN.
2.5 Placering af ISSN i publikationen
Det ISSN, som er tildelt et trykt periodikum, skal trykkes på hvert hæfte med bogstaverne
ISSN foran. Nummeret bør trykkes et synligt sted, fortrinsvis i øverste højre hjørne på forsiden af
omslaget. Dette gælder specielt tidsskrifter. Andre passende placeringer er på omslagets bagside
eller i kolofonen. Hvis publikationen også har et ISBN, f.eks. en årgang af en årspublikation, skal
begge numre trykkes på samme sted hver med sit præfiks. ISSN, som er tildelt cd-rommer eller
disketter, anbringes både uden på cd-rommen eller disketten samt inde i filen. ISSN, som er tildelt
netpublikationer, anbringes i den elektroniske kolofon.
3 Stregkode med ISSN / EAN
Hvad er en stregkode?
En stregkode er et maskinlæsbart symbol, som entydigt kan identificere en vare, og som kan
aflæses ved hjælp af elektronisk udstyr.
Stregkoder til periodiske publikationer
Varenummeret kan erstattes af ISSN (International Standard Serial Number), som gives til
aviser, tidsskrifter, årbøger og serier (tilsvarende gives ISBN til bøger). Den internationale
organisation ISSN Network, som administrerer ISSN-tildelingen, har aftaler med den internationale
varekodeorganisation EAN (European Article Numbering) om en vederlagsfri konvertering af ISSN til
EAN.
Anvendelsesområde
Stregkoder hjælper såvel udgivere som forhandlere til hurtigt at få overblik over salgsdata,
efterspørgsel etc. Stregkoder anvendes også i den internationale biblioteksverden og
abonnementsservice til indlæsning i databaser.
Hvordan får man en stregkode med ISSN / EAN?
Hvis man ikke allerede har et ISSN, henvender man sig skriftligt eller evt. pr. telefax eller
E-mail til ISSN Danmark. Der indsendes et hæfte af publikationen eller en fotokopi af omslag og
titelblad samt
ansøgningsskema med anmodning om registrering, hvorefter ISSN og vejledning
tilsendes omgående. Når titlen ændres, skal ISSN også ændres og dermed også stregkoden.
3.1 Opbygning af stregkoden
Man skal ikke betale for sit stregkodenummer, og man kan selv konstruere det ud fra ISSN som
vist nedenfor:
EAN består af følgende tal:
1. Tallet 977 (den internationale betegnelse for periodiske publikationer)
2. De syv første cifre af ISSN
3. To cifre, som normalt sættes til 00. Disse kan dog anvendes til angivelse af prisvariant
for særnumre eller evt. til angivelse af et dagblads enkelte numre inden for en uge.
4. Checkciffer beregnet efter nedenstående regler:
A.: Alle cifre under lige positioner (2-4-6-8-10-12) adderes.
B.: Summen A multipliceres med 3.
C.: Alle cifre under ulige positioner (3-5-7-9-11-13) adderes.
D.: Resultaterne i B og C adderes.
E.: Checkcifret er det ciffer, som lagt til resultat D giver en sum delelig med 10.
Eksempel på checkciffer beregning for ISSN 1234-5679
| Positioner: | 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 |
| EAN nr.: | 9 7 7 1 2 3 4 5 6 7 0 0 3 |
A. Cifre under lige positioner adderes: 7 + 1 + 3 + 5 + 7 + 0 = 23
B. Summen A x 3 --> 23 X 3 = 69
C. Cifre under ulige positioner adderes: 9 + 7 + 2 + 4 + 6 + 0 = 28
D. B + C --> 69 + 28 = 97
E. Checkcifret er herefter: 100 = 97+
3
Bemærk: Checkcifret kan godt være 0.
Tillægskode til angivelse af enkelte numre uden for EAN 13
Tillægskoden anbringes til højre for EAN og parallelt med denne. Som nævnt skal de enkelte
numre af et dagblad inden for en uge indgå i selve EAN 13.
Hvis man iøvrigt vil angive enkelte sekvenser, kan de indgå i tillægskoden med to cifre som
følger:
| -ugeblade: | nr. 01 til 53 |
| -hveranden uge: | nr. 02, 04, 06 ... 52 |
| eller | nr. 01, 03, 05 ... 53 |
| -månedsblade: | nr. 01 til 12 |
| -hveranden måned: | nr. 02, 04, 06 ... 12 |
| eller | nr. 01, 03, 05 ... 11 |
| -kvartalsblade: | som foregående |
| -sæsonudgivelse: | 1. ciffer = sidste tal for året |
| 2. ciffer = sæson (forår = 1, sommer = 2, efterår = 3, vinter = 4) | |
| -hveranden sæson: | som foregående |
| -årbøger: | 1. ciffer = sidste tal for året |
| 2. ciffer = altid lig 5 | |
| -særlige intervaller: | identificeres med numre fra 01 til 99 |
3.2 Trykning af stregkoden
Der skal fremstilles en film til at trykke stregkoden efter.
EAN's tekniske specifikationer skal følges.
a) ISSN/EAN trykkes med stregkodesymbolet
b) Over stregkoden trykkes ISSN med bindestreg efter 4. ciffer og foransat ISSN med
almindeligt læsbare tal. (ISSN 1234-5679)
c) Under stregkoden trykkes ISSN/EAN med almindeligt læsbare tal.
Tekniske oplysninger om trykning, scaning og anvendelse fås hos:
GS1 Denmark
Hammershusgade 17
2100 København Ø
Tel.: 39 27 85 27
Fax: 39 27 85 10
4. ISSN i Danmark
ISSN Danmark blev oprettet den 1.1.1976 i Det Kongelige Biblioteks Danske Afdeling.
ISSN Danmark har følgende arbejdsopgaver:
1. at tildele ISSN til periodika som udkommer i Danmark.
2. at sende registreringer af danske periodika, som har fået ISSN, til ISSN International
Centre i Paris.
3. at fremme brugen af ISSN i Danmark og være bindeled mellem udgivere og ISSN netværket.
4. at sprede information om ISSN og være ansvarlig for forbindelsen til forskellige brugere
af ISSN.
Oplysningerne om alle periodika inklusive ISSN vil blive publiceret i
REX
samt diverse nationale databaser og i ISSN Register.
