Pligtafleveringens historie 1697-

Flere af Nationalbibliotekets samlinger er helt eller delvist opbygget på grundlag af pligtaflevering.

Den ældste pligtafleveringslov blev udstedt i 1537 i Frankrig. Formålet var dels at udøve kontrol (censur) af alt, hvad der blev trykt, dels at indsamle, hvad landets intellektuelle elite frembragte på tryk.

Den første danske lov var et kongeligt reskript af 17. juli 1697, der beordrede alle, der udgav skrifter i kongens riger, at aflevere fem eksemplarer af hvert skrift til "Kongens Bibliothec". Formålet var ikke, som i Frankrig, at udøve censur, men at skaffe kongen gratis eksemplarer af bøger til udveksling. I 1703 blev denne ordning indskrænket til alene at gælde de københavnske bogtrykkere og i 1732 blev antallet af eksemplarer, der skulle afleveres, nedsat til tre. Lovgivningen om pligtaflevering blev ikke lige strengt håndhævet i dets første 100 år, og afleveringen gik i perioder helt i stå.

Dette blev der rettet op på, da Johan Heinrich Schlegel blev bibliotekets leder i 1778. I 1780 var han en af hovedkræfterne bag en indstilling til kongen (Christian 7.) om at få en ny pligtafleveringslov, hvori det blev understreget, at for at kongens bibliotek kunne indsamle alt, hvad der måtte udkomme, "som i nogen Maade kunde regnes til den Danske Literature" måtte afleveringspligten gælde for alle bogtrykkere i alle kongens riger, herunder Norge og hertugdømmerne. Formålet var at opbygge en samling som kunne være til nationens "Ziir", dvs. pryd - eller med andre ord: bevaring af kulturarven. 18. december 1780 underskrev Christian 7. indstillingen

En ny forordning, der imødekom Schlegels ønsker, blev udstedt 10 januar 1781. Samtidig blev afleveringspligten udvidet til også at gælde aviser, kobberstik, bogkataloger o.lign. Alt skulle stadig afleveres i tre eksemplarer. Dette blev dog nedsat til to eksemplarer i 1783.

Anordningen af 1781 blev revideret i 1821, hvorved det blev forlæggere, der skulle aflevere, men dette medførte problemer for biblioteket med at indsamle alt det trykte, så i 1832 blev afleveringspligten atter pålagt bogtrykkerne. Den næste pligtafleveringslov kom 2. maj 1902. Den var meget omfattende, idet den gjorde praktisk talt alt trykt materiale afleveringspligtigt. Den følgende lov, som kom i 1927 betød en indskrænkning i loven. 10. juni 1997 blev en ny lov underskrevet af Dronningen, og med denne lov fik Danmark en moderne pligtaflevering, der foruden at omfatte AV-materialer og digitale udgivelser i fysisk form også gjaldt statiske værker lagt på Internettet og dermed lagde grunden for den nugældende lov (Lov nr. 1439 af 22. december 2004 om pligtaflevering af offentliggjort materiale), der også dækker hele den danske del af internettet samt radio/TV og film.

Læs mere i Den trykte kulturarv : pligtaflevering gennem 300 år. Redigeret af Henrik Horstbøll og John T. Lauridsen. Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Museum Tusculanum, 1998. 631 sider. Bogen kan bestilles i REX


Sidst opdateret 2007-01-03