Dansk Bibliografi 1482-1600

Udg. af Laurits Nielsen med supplement ved Erik Dahl

Registrerer alle bøger trykt i Danmark samt udenlandske bøger på dansk eller af danske forfattere og udgivere. Første del (1482-1550) dækker hele det daværende danske område. I anden del (1550-1600) udelades Holsten samt tildels Island, idet bøger registreret i Icelandic books of the sixteenth century (Af Haldor Hermannsson. Ithaca, N.Y.: Cornell University Library, 1916) udelades.
Første del medtager endvidere bøger, der ikke længere er bevaret, men kun kendes fra litterære kilder. -
Indførelserne er forsynede med analytiske annoteringer, der giver detaljerede beskrivelser af det enkelte tryk, den anvendte typografi samt henvisninger til litteratur og oplysninger om, i hvilke biblioteker (i Danmark og udlandet) bogen findes.
Første del af bibliografien er endvidere forsynet med en oversigt og beskrivelse (med facsimile gengivelser) af de typer, initialer, ornamenter og andet typografisk materiel, som blev benyttet af periodens (1482-1550) bogtrykkere.
Bibliografien, der oprindelig udkom i årene mellem 1919 og 1933, er blevet genudgivet i 1996 med supplementer af Erik Dal.
Som en form for supplement og illustration til bibliografierne udkom: Dansk typografisk atlas 1482-1600 / Af Lauritz Nielsen (København: Gyldendal, 1934. 24 s.: 100 plancher), der er en illustreret, kronologisk oversigt over dansk bogtrykkerkunst indtil 1600 med facsimile gengivelser af sider fra flere af de bøger, der beskrives i bibliografierne.
 

Online:

Alle poster (indførsler) er online tilgængelig i REX

Papirudgaver:

Dansk bibliografi 1482-1600med særligt hensyn til dansk bogtrykkerkunsts historie / Af Lauritz Nielsen. 2. udgave / med supplementsbind ved Erik Dal. København: Det kongelige Bibliotek: Det danske Sprog- og Litteraturselskab, 1996. 4 bd.
Bind 1: Dansk bibliografi 1482-1550med særligt hensyn til dansk bogtrykkerkunsts historie / Af Lauritz Nielsen. [1. udg.]. 1919. XLVII, 248 s.: ill.
Bind 2: Dansk bibliografi 1551-1600med særligt hensyn til dansk bogtrykkerkunsts historie / Af Lauritz Nielsen. [1. udg.]. 1931-33. XLIII, 677 s.
Bind 3: Dansk Bibliografi 1482-1600. III: Supplement ved Erik Dal. 1996. 355 s.
Bind 4: Dansk bibliografi 1482-1600:IV: Registre. 1996. 257 s.
Bibliografierne er ordnet alfabetisk efter forfattere og anonyme titler (titlerne er moderniserede short-titles). -
I registerbindet fortegnelser over bøgerne, ordnet efter trykkested og bogtrykker samt

  1. et register over forfattere, omfattende også oversættere, redaktører, medforfattere, etc.,
  2. et register over (short-) titler, efter første substantiv i nominativ,
  3. et kronologisk register, og
  4. et systematisk register.

 

Sidst opdateret 2005-06-30