Velkommen til nye studerende
Sidst opdateret: 26-08-2008 11:35Kontakt
E-mail jkp@kb.dk
Kom og lær dit fakultetsbibliotek at kende!
Københavns Universitetsbibliotek, som er en del af Det Kongelige Bibliotek, har fakultetsbiblioteker for Humaniora, Samfundsvidenskab, Natur- og Sundhedsvidenskab.
Du melde dig ind som låner hos Det Kongelige Bibliotek via denne blanket. Du kan så bestille bøger og få adgang til de elektroniske ressourcer med det samme. Ved dit første besøg på biblioteket får du indlæst dit sygesikringskort som lånerkort. Du kan derefter låne bøgerne i en måned (dog kun 14 dage, hvis der er kø på bogen) og du kan forny lånene hjemmefra, hvis ingen andre har reserveret. Hvis du ved indmeldelsen oplyser din e-mailadresse får du ikke blot sendt hjemkaldelser og hjemkomstmeddelelser pr. mail men du får også som en særlig service sendt et advis om snarlig udløb af lånetid.
Du kan bruge biblioteket hjemmefra. Alle studerende ved KU kan få fjernadgang til biblioteket, så du kan søge i databaserne og de elektroniske tidsskrifter samt printe de artikler, du har brug for.
Du kan
- bruge et inspirerende studiemiljø, hvor du kan vælge at læse på stillepladserne eller i grupper, hvor der må snakkes, benytte pensumlitteraturen på stedet, hjemlåne bøger og søge i databaser og tidsskrifter.
- benytte materiale fra de nationale samlinger på læsesalene i Diamanten.
På alle fakultetsbiblioteker vil der være studiepladser.
Hvis du foretrækker at hente dine bøger på et andet fakultetsbibliotek end dit eget eller i Den Sorte Diamant, så vælger du adressen ved bestillingen af litteraturen.
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til biblioteket, vælger du selv dialogen ved enten at bruge Spørg Biblioteket eller Chat. Her finder du adresser, åbningstider m.v.
Skal du i gang med en opgave og mangler redskaberne til at komme i gang, kan du bestille en informationsspecialist.
Fakultetsbibliotekerne for Teologi, Jura, Biovidenskab og Farmaci har egne hjemmesider:
- Det Teologiske Fakultetsbibliotek
- Det Juridiske Fakultetsbibliotek
- Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek
- Det Farmaceutiske Fakultetsbibliotek
Velkommen – vi glæder os til at se dig.

