NYTÅRSKONCERT

DiamantEnsemblet spiller det nye år ind med breakdance, Bach og battles.

 

For 11. gang åbner Den Sorte Diamant dørene for at spille det nye år ind, og denne gang med breakdance-gruppen Familia Loca fra Aarhus, og guidet af Søs Egelind som konferencier. Som særlig gæst dukker rapperen Blacc El op.

 

Med højt tempo, akrobatiske trin og imponerende battle skills kan Familia Loca danse så taget letter, og kæben ryger ned på brystet.

Danserne fra Familia Loca har vundet DM i Breakdance flere år i træk samt battles i både Danmark og udlandet. De har optrådt og samarbejdet med nogle af de største koreografer og musikere fra Danmark

 

I 2011 fejede skuespiller og entertainer Søs Egelind al modstand til side og vandt DR SymfoniOrkestrets MAESTRO-dirigentkonkurrence. Flere af DiamantEnsemblets medlemmer sad i orkestret dengang, og de glæder sig til, at Søs Egelind holder sammen på løjerne denne aften – og mon ikke hun har dirigentstokken med?

 

Program
Musikken er af Bach, Hummel, Lutoslawski m.fl. samt overraskelser fra populærmusikken, som bl.a. Xzibit og Beatles.

 

Efter koncerten bliver der serveret et glas køligt hvidvin i Den Sorte Diamants Atrium.


Fredag 12. januar 2018 – Dronningesalen kl. 19:30 – koncerten er udsolgt!!


Medvirkende:

Søs Egelind, konferencier
Familia Loca Crew, dans
Blacc El, rap
DiamantEnsemblet 

Billetsalg i Diamantinformationen (man-lør. 8-21) og på www.billetlugen.dk: Standard 260 kr. Diamantklub 200 kr. Studerende 130 kr.
Pressefotos kan downloades og bruges frit – fra www.kb.dk/pressphoto. Mere information hos: Musikproducent Jesper Egelund, jepe@kb.dk – tel: 91 32 42 25