Med fingeren på den verbale aftrækker

Martin Krasnik, Søren Pind, Pernille Skipper m.fl. i debat:

Det Kongelige Bibliotek slår i samarbejde med Politikens Debattør- og Kritikerskole dørene op for en debat med temaet ’grænser’ – grænser i forhold til retspolitik, ligestilling, radikalisering og meget mere. På scenen i Dronningesalen vil en håndfuld af tidens skarpeste, mest markante debattører være klar med fingeren på den verbale aftrækker: Martin Krasnik (tidligere vært på DR2 Deadline, nu Weekendavisen), Søren Pind (justitsminister og MF for Venstre), Pernille Skipper (politisk ordfører for Enhedslisten), Jakob Sheikh (journalist og forfatter, Politiken), Emma Holten (feminist og debattør), Khaterah Parwani (næstforkvinde og juridisk rådgiver for Exitcirklen), Thomas Boberg (digter og forfatter). Politikens Debattør- og kritikerskole består af debatlystne unge under 30 år, som er udvalgt efter en ansøgningsprocedure. Hvert efterår starter et nyt hold af 150 unge i København. I foråret 2016 åbnede kritikerskolen en afdeling i Aarhus. Forløbet på kritikerskolen består af kursusdage med mundtlig og skriftlig debat, debatindlægsskrivning, feedbacksessions med trænere og inspirerende kursusaftener. Aftenen i Den Sorte Diamant er tilrettelagt ligesom de kursusaftener, kritikerskolen normalt afholder i Politikens Hus. Fotos kan downloades fra www.kb.dk/pressphoto For yderligere information kontakt kulturproducent Lise Bach Hansen, 91 32 43 64, lbha@kb.dk. Onsdag 26. oktober kl. 17 Dronningesalen Grænser – Politikens Debattør- og kritikerskole Martin Krasnik, Søren Pind, Pernille Skipper, Jakob Sheikh, Emma Holten, Khaterah Parwani, Thomas Boberg.