Indkaldelse af ansøgninger til Peer Olav Thomassens Fond

Sidst opdateret: 21-10-2008 10:21
Frimærkehandler og jernbanehistoriker Peer Olav Thomassens Fond, som er stiftet i 1992, har som formål  en "Videreførsel af forskningen i fortrinsvis dansk trafik- og kommunikationshistorie“ og yder støtte til:
 
a. anskaffelse af relevant materiale, herunder til den fornødne  bevaring, registrering, katalogisering, indbinding, konservering mv. af det indgåede materiale.
                    
b.  udarbejdelse af publikationer, først og fremmest trykomkostninger
                   
c.  studie- og forskningsudgifter, herunder rejsetilskud, og
 
d.  tilskud til afholdelse af udstillinger, seminarer, kongresser mv.
 
 
Ad a:   Støtte til opbygning af private bogsamlinger falder uden for fondens formål.
 
Ad c:   Da fondens midler er af forholdsvis beskeden størrelse, vil det  ikke være muligt at yde effektiv støtte til forskning inden for de  i formålsparagraffen nævnte områder i form af løn.
 
Af hensyn til ekspedition af imødekomne ansøgninger, skal disse inde­holde oplysning om modtagerens adresse og personnummer. Hvis ansøgeren er en juridisk person, skal man i ansøgningen oplyse CVR-nr.
Ansøgningsfrist 1. december 2008
 
Ansøgninger vedlagt curriculum vitae, eventuel publikationsliste samt anbefaling(er) stiles til Direktør Erland Kolding Nielsen og sendes til
 
Det Kongelige Bibliotek
Postboks 2149
1016 København K
 
TELEFON 33 47 47 47
TELEFAX 33 32 98 46
 
så den er biblioteket i hænde senest 1. december 2008 med morgenposten. Uddelingen forventes at finde sted omkring årsskiftet 2008/2009.