Niels Barfoed – Mit hemmelige liv bag jerntæppet

Sidst opdateret: 03-11-2009 14:33

Diamantboghandlen, restaurant søren k og Det Kongelige Biblioteks Kulturafdeling byder endnu en gang velkommen til forfatterbrunch, denne gang med journalisten og forfatteren Niels Barfoed, der er aktuel med sin nye bogudgivelse Tomis-A: mit hemmelige liv bag jerntæppet.

Under den kolde krig var Barfoed udstationeret som hemmelig agent i Østeuropa. Under dæknavnet Tomis-A havde forfatteren fødderne helt inde bag jerntæppet og dets myte omspundne hemmeligheder.

Denne formiddag vil den tidligere agent løfte sløret for sine hemmelige opgaver under den kolde krig. Han vil fortælle om aktiviteter bag jerntæppet, skygning, overvågning og arrestation, men også om et gensyn med de gamle gerningssteder og ikke mindst personer – både venner og fjender. En politisk, historisk og personlig rejse tilbage i tiden – med humor, som kun afstanden i tid gør mulig.

Efter arrangementet vil der være mulighed for at møde forfatteren i Diamantboghandlen til bogsignering.


Læs mere på www.densortediamant.dk

Lørdag 7. november kl. 10:00

Restaurant søren k

175 kr. Bordbestilling 3347 4949

For kontakt omkring arrangementet: kulturproducent Lise Bach Hansen, 3347 4364, lbha@kb.dk