DiamantEnsemblet: Promenade-koncert

Dansable rytmer og lyriske melodier; Aftenen byder på klassikere fra både det rytmiske og klassiske repertoire Sæsonafslutningen bliver fejret med højdepunkter fra DiamantEnsemblets brede repertoire, med underholdende indslag, så man som tilhører kan gå opløftet ud i forårsaftenen efter koncerten. Programmet strækker sig fra J.S. Bach til Ennio Morricone, og giver ensemblets solister mulighed for at udfolde sig i virtuose solopræstationer. Programmet er således noget man kan nynne med på, le til, græde til eller bare slappe af til. Inden koncerten kan man nyde et glas vin med udsigt over Københavns havn, og derefter synke hen i nydelsen af den gode musik i bedste Proms-stil. Hvis vejret tillader det, åbner vi dørene til kajområdet. Tirsdag 25. april 2017 kl. 20:00 Dronningesalen DiamantEnsemblet Promenade koncert DiamantEnsemblet er Det Kgl. Biblioteks eget ensemble, der har til huse i Den Sorte Diamants Dronningesal. Ensemblet ledes af oboist og professor Max Artved og består af fem blæsere og fem strygere, der til daglig har nøglepositioner i bl.a. DR Symfoniorkestret, Det Kongelige Kapel og Det Norske Kammerorkester. Siden ensemblet blev dannet i 2004 har en række solister gæstet ensemblet. Blandt disse er Leif Ove Andsnes, Vilde Frang, Bo Skovhus, András Schiff, Andreas Brantelid og Nikolaj Znaider. Billetsalg i Diamantinformationen (man-lør 8-21) og på www.billetlugen.dk: Standard 260 kr. Diamantklub 200 kr. Studerende 130 kr (vin er ikke inkluderet i billetpris) Pressefotos kan downloades og bruges frit – fra www.kb.dk/pressphoto. Mere information hos: Musikproducent Jesper Egelund, jepe@kb.dk – tel: 91 32 42 25