Fatma Zidan og de arabiske divaer

I modsætning til de fleste nyheder man hører fra Mellemøsten i dag, er det en langt mere positiv side koncerten Golden age of Arabian Divas præsenterer. Kærlighed er det essentielle indhold ved koncerten med Fatma Zidan og hendes ensemble den 5. november i Dronningesalen. Kærligheden, den længselsfulde og passionerede, såvel som den kolde og afmålte - koncerten Golden age of Arabian Divas er en præsentation af populær musik sunget og skrevet i Libanon, Syrien, Egypten og Algeriet. De fleste arabiske evergreens er fra midten af det forrige århundrede og sunget af blandt andre Oum Khaltoum, Fayruz, Warda, Layla Murad, Faiza Ahmet m.fl. Fatma Zidan, den egyptiske sangsolist, der er bosat i Danmark, har sammensat et ensemble med førende egyptiske musikere og musikere fra Danmark, som alle har tilegnet sig den arabiske musiks følelsesmæssige udtryk og tekniske udfordringer. Fatma Zidan og band har tidligere med stor succes optrådt i Dronningesalen. I 2013 gav de koncert med Golden Age of Egyptian Music, for et begejstret publikum og presse. Golden age of Arabian Divas er en chance for publikum til at få et sjældent indblik og en stor oplevelse med den arabiske musikkultur og via musikken bedre forstå – og mærke baggrunden for den nyere mellemøstlige kultur som den også er tilstede i vesten. Alle tekster bliver oversat til dansk, og vil blive vist samtidigt med at sangene fremføres. Fatma Zidan • sang Mustapha Abdl Nabi • bratsch/violin Taha El Sayed • cello Hany Sawaf • req (arabisk tambourin) Lars Bo Kujahn • tabla, req, qanun. Bilal Irshed • oud Martin Krogh • kontrabas Adam Ørvad • akkordeon Lørdag 5. november kl. 20 Dronningesalen Golden age of Arabian Divas Fatma Zidan Ensemble Billetsalg i Diamantinformationen (man-lør 8-21) og på www.billetlugen.dk: 260kr/190kr/90kr Pressefotos kan downloades og bruges frit – fra www.kb.dk/pressphoto. Mere information hos: Musikproducent Jesper Egelund, jepe@kb.dk – tel: 91 32 42 25