Europa på forsiden – Dagens Nyheter og Berlingske

Chefredaktørerne Peter Wolodarski og Mette Østergaard i samtale

boern_i_biblioteket_foto_niels_hougaard_jpeg 

Chefredaktører fra de mest indflydelsesrige europæiske aviser taler i Dronningesalen om de vigtigste europæiske historier på forsiderne netop nu, men også om mediernes rolle i samfundsudvikling i en tid, hvor den klassiske nyhedsformidling er under pres. Hvad ender på forsiden, og hvad finder aldrig vej til spalterne?
I tredje udgave af Europa på forsiden taler svenske Peter Wolodarski, chefredaktør på Dagens Nyheter, med Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske. 

Som den yngste i avisens historie blev Peter Wolodarski som 34-årig udnævnt til chefredaktør for Dagens Nyheter - et af de største dagblade i Norden med en toneangivende stemme i hele Skandinavien.

Allerede i begyndelsen af sine 20’ere gjorde Wolodarski sig bemærket som lederskribent for avisen Expressen, ligesom han tidligt viste et stort internationalt udsyn og høje ambitioner som studerende på Harvard University. Siden har han målrettet arbejdet sig til toppen af svensk journalistik i stillinger som blandt andet tv-vært, redaktør og nu chefredaktør på Dagens Nyheter.

På scenen i Dronningesalen vil den svenske chefredaktør være i samtale med Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske. Hun har – ligesom Wolodarski – placeret sig i flere journalistiske lederstillinger i en ung alder. Som 28-årig blev hun politisk redaktør på Politiken, senere blev hun chefredaktør for TV 2 News, og i 2018 fik hun i en alder af 37 år stillingen som chefredaktør for Berlingske. 

Det Kgl. Bibliotek og dagbladet Information ønsker med samtalerækken Europa på forsiden at sætte fokus på Europa på grund af forårets valg til Europa-Parlamentet, hvor valgdeltagelsen satte rekord i Danmark, og fordi 2019 er 30-året for Berlinmurens fald – en skelsættende begivenhed, hvis betydning for nutidens Europa ikke bør underkendes. 

Mandag 11. november kl. 20
Dronningesalen
Europa på forsiden:
Peter Wolodarski (SE) i samtale med Mette Østergaard

Samtalen vil foregå på en blanding af dansk og svensk 

Sidste arrangement i Europa på forsiden:
Tirsdag 3. december kl. 20
Ulf Poschardt (Die Welt) i samtale med Pia Rehnquist (Sydsvenskan) 

Tidligere arrangementer:
Mandag 9. september
Natalie Nougayrède (Le Monde) i samtale med Martin Krasnik (Martin Krasnik) 

Mandag 28. oktober
Rune Lykkeberg (dagbladet Information) i samtale med Bo Lidegaard (tidl. chefredaktør på Politiken) 

Europa på forsiden arrangeres i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab og Nyt Europa.