Nordic String Quartet: Nordisk kammermusik

Mario Vargas Llosa2_foto_Ximena Garrigues og Sergio Moya






















Foto: Mathilda Yokelin

Grieg, Sibelius, Carl Nielsen og Gudmundsen-Holmgreen i talentfulde hænder

Nordic String Quartet ser det som en særlig opgave at formidle det nordiske kvartetguld – uanset om der er tale om ældre verdensberømte komponister som Grieg, Nielsen og Sibelius eller nutidige navne som Martin Stauning og Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Det har man senest kunnet konstatere ved udgivelsen af kvartettens første cd her i februar 2019, Pelle Gudmundsen-Holmgreens samlede strygekvartetter vol. 1., påbegyndt i 2016, mens komponisten stadig var i live. 

Til koncerten giver Nordic String Quartet en forsmag på sit arbejde med dette indspilningsprojekt. Den opfører nemlig Gudmundsen-Holmgreens strygekvartet nr. 1. Derudover opføres Jean Sibelius’ anden strygekvartet i d-mol opus 56. Den har tilnavnet Voces Intimae, eller intime stemmer, som refererer til både samtalekvaliteten i kammermusik og inderligheden i Sibelius’ musik. Efter pausen spilles Ludwig van Beethovens strygekvartet nr. 12 i es-dur opus 127, som optakt til Beethovens 250-årsjubilæum i 2020.

Nordic String Quartet blev i 2013 dannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Kvartetten er på trods af sin unge alder godt etableret på den skandinaviske kammermusik-scene og gæster jævnligt både festivaler og kammermusik-foreninger. Kvartetten modtog i 2014 Odd Fellow Logernes Musikpris. Samme år vandt kvartetten Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums legat-konkurrence og blev optaget som ensemble på konservatoriets solistklasse med den højest mulige bedømmelse.

Vinsmagning er et initiativ, som blev lanceret i 2018 i forbindelse med strygekvartet-koncerterne, og som fortsætter i 2019. Her kan man inden koncerten få fugtet ganen med vine fra aftenens kvartets hjemland, som denne gang bl.a. er æblevin fra Lilleø.

Strygerkvartetter i Diamanten
Nordic String Quartet
Tirsdag 5. marts 2019 kl. 20 i Dronningesalen  KØB BILLET

Program: 
Pelle Gudmundsen-Holmgreen   Strygekvartet nr. 1
Jean Sibelius                                  Strygekvartet i d-mol op. 56 ”Voces Intimae”

–  Pause –

Ludwig van Beethoven                  Strygekvartet nr. 12 i Es-dur op. 127 

Nordic String Quartet:
Hei∂run Petersen, violin
Mads Haugsted Hansen, violin
Daniel Eklund, bratsch
Lea Emilie Brøndal, cello 

Strygekvartetter i Diamanten er en tre-årig serie, og den støttes af:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Det Obelske Familiefond 

Til Koncerten i Den Sorte Diamant vil der være mulighed for at købe den nye cd med Pelle Gudmundsen-Holmgreens strygekvartetter 1-6.