Svend Larsen: Investér i biblioteket

I anledning af sin genudnævnelse til direktør for Det Kgl. Bibliotek uddyber Svend Larsen sit syn på bibliotekets udfordringer og opgaver

Svend_Larsen_foto_larskrabbe

















Foto: Lars Krabbe


Biblioteket er en vigtig investering for Danmark

Hvad betyder det at være ’Danmarks nationale bibliotek'?
’For mig er der en klar pointe i at understrege, at Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. For når vi taler om det nationale bibliotek, er det klart min ambition at nå længere ud, end vi gør i dag. Vores samlinger skal mere i spil og betjene flere brugere, fx via et endnu tættere samarbejde med både folke- og universitetsbiblioteker. Borgere, studerende og forskere skal opleve, at vi faktisk leverer noget til dem. Det handler selvfølgelig primært om en endnu bedre og bredere adgang til en lang række materialer, som de som brugerne skal kunne tilgå via nettet. Jeg ser frem til at skabe værdi for endnu flere danskere.'

Hvad er bibliotekets største udfordring i dag?
’I øjeblikket finder jeg meget inspiration i bogen Digital Transformation af Pernille Kræmmergaard. Der er et citat i bogen, hvor en person siger: ’Jamen, vi er jo digitale. Vi har selvbetjenings-service, vi er på Facebook’. Pointen er: Ja, det er vi allerede, men vi skal videre. Det, der driver processen, er ikke teknologien, men at brugerne ændrer adfærd, og biblioteket skal følge med. Et eksempel er tv-området. Nogle grupper ser ikke længere fjernsyn. De ser YouTube. Digital transformation er et radikalt nybrud, og derfor er det utrolig vigtigt, at biblioteket er med i den del af samfundsudviklingen og har et klart fokus på at levere sin service under de forudsætninger. Hvis ikke vi leverer på den digitale tidsalders præmisser, så risikerer vi, at folk ikke får adgang til den del af kulturarven, som samlingerne repræsenterer.'

Hvad betyder digitalisering helt konkret for bibliotekets brugere?
'Historiske, danske aviser er allerede blevet tilgængelige for langt flere, fordi en del af samlingen nu ligger på nettet. Vi er ved at udvikle en ’tekst-platform’, som betyder, at Det Kgl. Bibliotek kan lave aftaler med udgivere af fx Kierkegaard og Grundtvigs værker. Men det kræver ressourcer, hvis vi skal gøre det i endnu større målestok. Vi bør også prøve at sikre, at arrangementer, der måske kun foregår i København, kan opleves af flere. Det gjorde vi fx i efteråret 2018, hvor Den Sorte Diamant lagde hus til et debatarrangement mellem den franske præsident og statsministeren. Her kunne publikum fra folkebiblioteker ude i landet se med og desuden stille spørgsmål undervejs. Den slags begivenheder, hvor vi deler med flere end de, der kan møde op og være til stede, er blandt de muligheder, vi bør udnytte.'

Hvordan vil du personligt definere bibliotekets vigtigste bidrag?
’Mange i biblioteksbranchen er dybt engagerede i udvikling af nye rum og nye tilbud. Vi skaber nye løsninger og tilbud, som brugerne tager til sig med stor tilfredshed. Der er disse år stigende besøgstal både på Det Kgl. Biblioteks mange lokaliteter og på folkebibliotekerne. Det bekræfter, at biblioteket stadig har en en berettigelse som et fysisk sted og ikke kun som en (digital) samling. Men nye rum og nye services er kun midler til et mere overordnet mål. For mig kan det udtrykkes med et ord: Dannelse. Biblioteket er et sted for almendannelse, uddannelse og meningsdannelse. Biblioteket skal danne rammen om fordybelse, læring og nye indsigter. Biblioteket er sted, hvor vi, alene eller sammen med andre, kan udvikle os og arbejde med den dannelse - som mennesker, såvel privat som professionelt og som borgere.’

Hvad er dit vigtigste budskab om biblioteket lige nu?
’Både jeg og den øvrige ledelse har i disse år en vigtig opgave med at forklare Det Kgl.  Biblioteks rolle – både for nuværende og potentielle samarbejdspartnere og for politikerne, for jeg mener, at Det Kgl. Bibliotek fortsat har en vigtig samfundsopgave. Derfor lyder min opfordring: Investér i den fremtid, for vi kan nogle ting, som Danmark har brug for.’

arj og sl