Julekoncert 2018

camerata øresund











Velkendte jule-highlights af Händel og Bach m.fl. – og afslutning med fællessang

Med slovakiske Peter Spišský i spidsen tager Camerata Øresund i år publikum med på en julerejse gennem forskellige afkroge af verden og byder på et nøje udvalg af smukke, rørende og opløftende juletoner.

Det dynamiske barokensemble udforsker, hvordan klangen af jul kommer til udtryk hos både kendte og ukendte komponister fra nær og fjern. Fra en slovakisk julesang over Bellmanns sange til blandt andet Vivaldis Vinter: Alle julens følelser kaldes frem. Gennem en musikalsk vandring fra by til by og fra land til land spilles instrumentale stykker fra højbarokken side om side med berømte arier og mindre kendt, traditionel julemusik.

Julen er traditionernes tid, så programmet indeholder naturligvis også indslag fra J.S. Bach, ligesom publikum kan se frem til Händels Eternal source of light divine i en intim og udtryksfuld dialog mellem solist og trompet, der bringer alle minder om højtid og fred frem. 

Camerata Øresund
Et ensemble bestående af unge musikere fra konservatorier i Danmark og Sverige. Ensemblet blev grundlagt i 2010 med koncertmester Peter Spišský i spidsen. Deres nytænkende og innovative tilgang til den klassiske musik har gjort ensemblet til et af de mest synlige og anerkendte i Danmark. Med sin dynamiske og levende spillestil udfordrer ensemblet gængse normer inden for klassisk musik. 

Lørdag d. 8. december 2018 – Dronningesalen kl. 16
Medvirkende: Camerata Øresund med koncertmester Peter Spišský og solisten Francine Viz, mezzosopran.