Nyhedsbrev fra Håndskriftafdelingen

Henrik Pontoppidans korrespondance med brdr. Brandes nu online. 
I samtiden blev forfatteren Henrik Pontoppidan (1857-1943) betragtet som tilhørende Brandes-fløjen i den kulturkamp, som Georg Brandes satte i gang, og som broderen Edvard ihærdigt forsøgte at håndhæve. Det har senere vist sig at være en sandhed med betydelige modifikationer, bl.a. takket være offentliggørelsen af de breve, som Pontoppidan i øvrigt ikke ønskede offentliggjort, og som derfor først sent er kommet frem i offentligheden.

”De er en af de – desværre saare faa – Personligheder i Danmark med hvem jeg føler mig i Berøring”, skriver Georg Brandes til Henrik Pontoppidan i 1910, og forholdet mellem den senere nobelpristager og den verdensberømte kritiker var båret af respekt og gensidig ærbødighed. Men når Brandes i 1908 omtaler deres forhold som ”et mangeaarigt, aldrig forstyrret venskabeligt Forhold”, er der – med Brandes-forskeren Jørgen Knudsens ord – tale om ”skønmaleri”. Hertil var Pontoppidan for forbeholden og utilbøjelig til at blive indrulleret i det moderne gennembruds kompagni, og Brandes på sin side kunne kun vanskeligt glemme det portræt, som Pontoppidan gav af ham i skikkelse af Dr. Nathan i romanen Lykke-Per, der ikke var ubetinget positivt.
          Forholdet mellem Pontoppidan og Edvard Brandes var mindre kompliceret, hvilket ikke mindst skyldtes den positive opmærksomhed og støtte, som Edvard Brandes fra første færd og vedvarende ydede forfatterskabet og Pontoppidan som person.
          Om dette – og meget mere – kan man nu ved selvsyn læse i de mange breve mellem Henrik Pontoppidan og brdr. Brandes, der befinder sig i Det Kongelige Bibliotek. En transskription af brevene findes på den meget anbefalelsesværdige Henrik Pontoppidan-portal.

Se udgivelsen her.

 
Henrik Pontoppidan.

Edvard Brandes.

Georg Brandes

     
Morten Nielsen. 

Mere Morten Nielsen.  
Den dagbog efter digteren Morten Nielsen, som var omtalt i sidste nyhedsbrev afstedkom en del større artikler og kommentarer i både Politiken, Information og Weekendavisen.

Kort tid efter erhvervelsen af denne dagbog modtog Håndskriftafdelingen en anden vægtig samling af papirer efter Morten Nielsen fra dennes ven, senere professor Mogens Krustrup. 
     Det drejer sig bl.a. om 16 breve fra Morten Nielsen til Mogens Krustrup fra årene 1942-44, hvoraf kun en del er medtaget i Breve fra Morten Nielsen, der udkom i 1966. Endvidere udkast og manuskripter til en lang række digte med håndskrevne rettelser og tilføjelser, samt andre papirer i original eller kopi.

Komponist- og musikerbreve m.m. til William Behrend.   
Håndskriftafdelingen har netop erhvervet en stor brevsamling med egenhændige breve fra J.P.E. Hartmann, P.E. Lange-Müller, Carl Nielsen, Fini Henriques, Edvard Grieg, Christian Sinding, Georg Bandes, Johannes Jørgensen, Jeppe Aakjær og mange flere.
     Samlingen består af et efterladt arkiv efter musikhistorikeren William Behrend (1861-1940) og omfatter 135 originale breve og brevkort fra perioden 1885-1935.

William Behrend var uddannet jurist og havde sin karriere i Københavns forvaltning. Ved siden af sin embedsgerning opdyrkede han musikhistorien og kom ad den vej ind på en journalistisk løbebane. Privat havde han forbindelse til Niels W. Gade og hans familie, og Behrends forfatterdebut var da også en artikel om Gade i Tilskueren (1887). Behrend bidrog til Illustreret Musikhistorie (1905) og biograferede både Gade og J.P.E. Hartmann i bogform. Samtidig nåede han at virke som skribent ved en lang række trykte medier, eksempelvis Tilskueren, Illustreret Tidende, Berlingske Tidende og Politiken, dog ikke samtidig. De 135 breve afspejler hans mangfoldige berøringsflader i flere generationers danske kulturliv.

Det righoldige materiale indeholder 3 egenhændige breve fra den gamle J.P.E. Hartmann (dateret 1892-95), et meget langt brev fra C.F.E. Hornemann, 5 lange breve fra P.E. Lange-Müller (bl.a. med dennes forklaring af arbejdsdelingen med Thomas Laub i forbindelse med tonesætningen af Københavns rådhusklokker), et sprudlende brev fra Carl Nielsen med dennes referat af virakken omkring fejringen af hans 50-års fødselsdag, 3 lange breve fra Edvard Grieg (dateret 1895) og 4 breve fra Griegs hustru Nina (1922) med fyndige kommentarer til udgivelse af Grieg-biografier. Fra andre hjørner af musikmiljøet kan nævnes breve fra John Forsell, Tenna Frederiksen, Paul v. Klenau (2) og Christian Sinding (2).

William Behrend.

Georg Brandes er repræsenteret med hele 9 breve, herunder et meget langt brev fra 1907 bl.a. om Brandes' syn på musik. Her er livlige breve fra så forskellige skikkelser som Knut Hamsun, Jeppe Aakjær, J.F. Willumsen, Harald Høffding, Johannes Jørgensen, P. Munch og Peter Nansen. I et gribende brev fra 1934 filosoferer Karin Michaëlis over udviklingen i Tyskland efter mødet med "Der Stürmer". Fra presseverdenen er der breve fra bl.a. M. Galschiøt, Henrik Cavling og Ekstra-Bladets legendariske redaktør Frejlif Olsen - sidstnævnte med 3 lange breve, heraf et forfattet under opholdet i Vestre Fængsel.

Blandt de mange breve findes også et sprudlende brev fra Carl Nielsen med dennes referat af virakken omkring fejringen af hans 50-års fødselsdag.

Brorson havde ingen problemer med at få trykt sine pietistiske salmer.

Bogseminar. 
Rækken af Det Kongelige Biblioteks årlige endagsseminarer med aspekter af bogens historie som tema begyndte i 1991. Der har været deltagelse både fra Sverige og Danmark, og en lang række af seminarbidragene foreligger siden trykt i Nordisk Tidskrift för Bok- och Biblioteksväsen, Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger og Magasin fra Det Kongelige Bibliotek.
     Seminaret afholdes fredag d. 24. oktober i "Blixen"-salen på Det Kongelige Bibliotek. Temaet i år er “Bogens verden på pietismens og oplysningens tid”.

Program med tilmeldelsesblanket kan downloades her. Tilmeldelse senest d. 10. oktober, evt. pr. e-mail til Jakob Meile (jme@kb.dk). Deltagelse er gratis.

Besøg fra Library of Congress.   
Lørdag den 30. august havde Det Kongelige Bibliotek besøg af direktøren for Library of Congress, Mr. James Hadley Billington og en stor gruppe sponsorer fra Library of Congress James Madison Council.
     Programmet for gruppens besøg omfattede taler, musik, præsentation og fremvisning af særligt udvalgte skatte.
     Præsentationen af disse skatte var lagt i hænderne på medarbejdere i Håndskriftafdelingen. Ivan Boserup talte om Guaman Pomas Inka-Krønike; Jesper Düring Jørgensen om Karen Blixens Den afrikanske Farm, og Bruno Svindborg om H.C. Andersens eventyrmanuskripter og papirklip.
     De fremviste klenodier vakte berettiget interesse hos den forvænte forsamling på ca. 40 personer, der var på rundrejse i Baltikum.

 
Besøget inkluderede udveksling af gaver.

Skattene vakte stor interesse.

Udsnit fra dagbogsside af H.C. Andersen.

Karen Skovgaard-Petersen: "Gottorp books in  the Royal Library of Copenhagen. A note on the possibilities of identification". Auskunft, Zeitschrift für Bibliothek, Archiv und Information in Norddeutschland, 28. Jahrgang, März, 2008, s. 129-51.

Karen Skovgaard-Petersen: "Om danskernes rejse til Jerusalem - en korstogsberetning fra Børglum?" Korstog og Klosterliv – omkring Børglum Kloster, red. Marianne Corfitsen og Jørgen Jørgensen. Dafolo: 2008, s. 77-90.

Under sit besøg i Danmark og Grønland aflagde journalisten og forfatteren Thomas Friedman New York Times den 29.7. 2008 besøg på Det Kongelige Bibliotek, hvor Erland Kolding Nielsen og Jesper Düring Jørgensen foreviste manuskripter af H. C. Andersen, Søren Kierkegaard, Karen Blixen samt Jørgen Brønlunds dagbog.

Publikationer m.m.. 
Jesper Düring Jørgensen: „Georg Friedrich Nicolai und Georg Brandes. Ein pazifistisches Intermezzo in Copenhagen 1918. i:  Krieg und Literatur / War and Literature. Internationales Jahrbuch zur Kriegs- und Antikriegsliteraturforschung / International Yearbook on War  and Anti-War Literature. Vol. XIII (2007) Universität Osnabrück. Universitätsverlag Osnabrück. 2008 s. 5 – 22.

Jesper Düring Jørgensen: ”Hemmelige ridebøger, lærebøger i dannelse og hjemvendte tyvekoster” i: Siden Saxo nr. 2. Statens Arkiver 2008. s. 38 – 50.

Jesper Düring Jørgensen: ”Min sure livsens tid....” [Om Georg Engelhard Löhneysen og hans ridebog Della Cavalleria... 1609 - 1610] i:  Ideer. Weekendavisen 30. 4. 2008.

Jesper Düring Jørgensen: ”Med kors og bånd og stjerner på...” [Om den krigspropaganda, som hjælpekrydserens ”Wolfs” kapertogt på verdenshavene under Den første Verdenskrig gav anledning til i Danmark.]  i: Ideer. Weekendavisen 1. 8. 2008.