Håndskriftafdelingen
I Det kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling findes håndskrifter fra tidlig middelalder indtil den nyeste tid. Håndskrifterne belyser hovedsageligt, men ikke udelukkende europæisk og især dansk historie, litteratur- og kulturhistorie.
Afdelingen rummer mere end fire og en halv hyldekilometer pergament- og papirhåndskrifter. Hvad enten der er tale om illuminerede håndskrifter eller breve, manuskripter, dagbøger, skitser eller lignende papirer, gælder det, at hvert enkelt dokument er et uerstatteligt unikum. Der er adgang for alle til at benytte disse papirer på læsesalen i Center for Manuskripter og Boghistorie, men lån ud af huset finder normalt ikke sted.
Afdelingen sikrer en alsidig og væsentlig bredde i erhvervelsen af papirer efter såvel store, nationale skikkelser som mere ukendte mennesker i det omfang, de efterlader sig dagbøger, breve eller andre dokumenter af historisk værdi. Formålet er at stille rige og mangfoldige historiske, litteratur- og kulturhistoriske dokumentations- og forskningsmuligheder til rådighed for vores sam- og eftertid. Afdelingen sørger tillige for konservering, fotografering og kopiering af håndskrifter og arkivalier.
Den såkaldte "Hjertebog" fra 1550'erne regnes for det ældste danske folkevisehåndskrift. Læs mere her.
Det betyder ikke, at Håndskriftafdelingen er det eneste sted i landet, hvor man kan finde ovennævnte materialetyper og private arkiver, f.eks. findes en lille håndskriftsamling samt en kvindehistorisk samling på Statsbiblioteket i Århus. Også på Rigsarkivet, Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv og flere lokalarkiver findes der private arkivsamlinger.
Der er en hævdvunden tradition for arbejdsdeling mellem landets arkiver. Som hovedregel kan man sige, at Det kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling tager sig af papirer, efterladt af personer med virke indenfor kunst, kultur, humaniora og videnskab uanset fag, mens Rigsarkivets afdeling for privatarkiver tager sig af papirer efter personer, der har arbejdet indenfor politik og administration. Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv bevarer papirer efter personer fra arbejderbevægelsen, og Kvindehistorisk samling på Statsbiblioteket i Århus fik i 1988 status af nationalt kvindearkiv.
På landsarkiverne og på lokalhistoriske arkiver landet over kan der findes personarkiver eller personlige papirer af den karakter, som Håndskriftafdelingen har til opgave at bevare for eftertiden. I dag opfattes imidlertid fordelingen af de bevaringsværdige papirer mellem arkiverne og Det kongelige Bibliotek ikke som hovedproblemet. Det overvejende synspunkt i dag er, at det vigtigste er bevaringen af papirerne.