Dansk Vestindien

Fra udstillingen 'Blinde vinkler. Billeder af kolonien Dansk Vestindien'
Fra udstillingen 'Blinde vinkler. Billeder af kolonien Dansk Vestindien'
 
  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten


Følg os:
Instagram

Undervisning for børn & unge

I 100-året for salget af Dansk Vestindien inviterer Det Kgl. Bibliotek elever fra grundskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne ind til en dialog om koloniens historie, hvordan denne historie er blevet fortalt og hvordan vi i dag forholder os til den.

I udstillingen Blinde vinkler. Billeder fra kolonien Dansk Vestindien fokuserer vi på det visuelle materiale, som findes i biblioteket: landkort, postkort, fotografier, aviser m.m. De mange afbildninger kan måske synes at give et direkte vindue til Danmarks koloniale fortid, men ingen afbildning er neutral, og for det meste er billederne skabt af og for magthaverne. Det historiske materiale udstilles sammen med nutidige videoværker, der giver et kunstnerisk indspark i debatten om Danmarks kolonitid. Udstillingen belyser en dyster side af dansk historie og spørger, hvad billederne fra øerne egentlig viser – og hvad man ikke kan se.

 

Undervisningsomvisning, workshop eller besøg på egen hånd?

Alle bibliotekets undervisningstilbud om kolonien tager udgangspunkt i udstillingen Blinde vinkler. Billeder fra kolonien Dansk Vestindien, hvor I har mulighed for:   

-          at få en undervisningsomvisning

-          at deltage i en længere workshop

-          at besøge udstillingen på egen hånd.  

Hvis I ønsker at deltage i en undervisningsomvisning, en workshop eller besøge udstillingen selv, så kontakt os på undervisning@kb.dk eller på telefon: 91 32 48 21 mandag og torsdag kl. 10.00-12.00 og 13-15.00.


Undervisningsomvisning 

Med en undervisningsomvisning bliver eleverne ført ind i udstillingens emne af en udstillingsformidler fra bibliotekets undervisningsenhed. Vi vil specielt have fokus på, hvordan historien om øerne skabes og formidles gennem billeder og andre visuelle medier. Undervejs vil eleverne arbejde sammen i grupper og indgå i dialog om fortolkningen af kolonifortiden og historiens betydning for Danmark i dag.

Periode: 21. august 2017 – 27. januar 2018
Målgruppe: 8.-10. klasse og STX, HF, VUC
Fag: Historie, dansk, billedkunst, samfundsfag
Pris: 480 kr.
Varighed: 75 minutter
Booking: Kontakt os på undervisning@kb.dk eller på telefon: 91 32 48 21 mandag og torsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00

 

Workshop

Med en workshop kan eleverne fordybe sig i historien og tematikkerne om Dansk Vestindien og selv være historieproducenter. Eleverne vil sammen med en udstillingsformidler opleve udstillingen Blinde vinkler og indgå i en dialog om, hvordan historien om øerne konstrueres. Vi vil specielt have fokus på, hvordan historie skabes og formidles gennem billeder og andre visuelle medier. Og med vores digitale værktøj MIXOSCOPE vil eleverne selv remixe historiske stereoskopbilleder fra øerne, iscenesætte dem med egne tilføjelser og derigennem give billederne et nyt udtryk, der åbner for nye tolkninger. 

Periode: 21. august 2017 – 27. januar 2018
Målgruppe: 8.-10. klasse og STX, HF, VUC
Fag: Historie, dansk, billedkunst, samfundsfag
Pris: 640 kr.
Varighed: 150 minutter
Booking: Kontakt os på undervisning@kb.dk eller på telefon: 91 32 48 21 mandag og torsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00


Besøg på egen hånd

I har også mulighed for at besøge udstillingen på egen hånd. Af praktiske grunde er booking nødvendigt.

Periode: 19. maj 2017 – 27. januar 2018
Pris: 50 kr. pr. lærer, elevernes besøg i udstillingen er gratis
Booking: Kontakt os på undervisning@kb.dk