Abramović Method for Treasures. Skatte og kulturarv

I Montanasalen

Foto: Laura Stamer
Foto: Laura Stamer
 
  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten


Følg os:
Instagram

Undervisning i Abramović Method for Treasures

Vi ser nærmere på Det Kgl. Bibliotekets skatte og oplever dem gennem Marina Abramovićs sanselige installation. 
Forløbet omhandler historie, store forfatterskaber og kulturarv.

I Den sorte Diamant passer vi på hele Danmarks kulturarv. Vi indsamler, bevarer og formidler kulturarven, og nogle af disse værker, dokumenter, håndskrifter og billeder indgår i bibliotekets skatteudstilling. Her kan man opleve alt fra Karen Blixens manuskripter med hendes egne håndskrevne rettelser, Tycho Brahes fortegnelser over hans observationer af Stella Nova, H.C. Andersens breve og første udgaven af Den grimme ælling, Saxos egen kladde til hans Danmarks Historie, og meget, meget mere. Skatteudstillingen blev sidste år ny iscenesat af performancekunstneren Marina Abramović, og genstandene kan nu opleves og sanses på en helt ny måde, hvor der er fokus på lytning og fordybelse.

I undervisningsforløbet sætter vi fokus på historie, store forfatterskaber og kulturarv, alt sammen oplevet gennem udstillingens værker og Abramovićs installation. Vi lukker omverdenen ude ved at telefoner, ure og sko efterlades uden for udstillingen, så eleverne gennem lytning og udforskning kan fordybe sig i værkerne.

Undervisningsforløbet er opdelt i to dele, hvor første del sætter fokus på elevernes individuelle oplevelse og fordybelse. Anden del af forløbet består af gruppearbejde og elevernes udforskning af værker i udstillingen.

Hvad er en skat? Hvad er kulturarv? Og hvad skal vi med kulturarven? Disse spørgsmål arbejder vi med, mens eleverne oplever og guides til at formulere, hvad de forstår ved kulturarv.

Eleverne kommer bl.a. til at arbejde med Saxos Danmarkshistorie, H.C. Andersens forfatterskab, Tycho Brahes observationer og Karen Blixens forfatterskab.

Tidspunkt: 
Mandag til fredag med start kl. 10.15, 12.25, 14.15 eller 16.05

Varighed: 
2 timer

Pris: 
500 kr.
Gratis for folkeskoler i Københavns kommune. 

Målgruppe:
7., 8., 9. og 10. klasser, HF, HHX, HTX, STX, VUC, læreruddannelser, tekniske skoler, SOPU-uddannelser

Fag: 
Billedkunst, Dansk, Historie

Læringsmål:
Eleverne har forståelse for kulturarv og indblik i dele af den litterære, naturvidenskabelige og historiefaglige kulturarv.

Booking:
Kontakt os på undervisning@kb.dk eller på telefon: 91 32 48 21.