Booking og besøg

Per Kirkeby-broen i Den Sorte Diamant
Per Kirkeby-broen i Den Sorte Diamant
 
  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten


Følg os:
Instagram

Booking og besøg

Det er nødvendigt at booke tid til både undervisningsforløb, workshop og besøg på egen hånd.

Kontakt os på undervisning@kb.dk
eller på telefon: 91 32 48 21 mandag og torsdag kl. 10.00-12.00 og 13-15.00.

Ved booking skal følgende informationer oplyses: Skolens navn og adresse, EAN-nummer (kun ved booking af undervisningsforløb med udstillingsformidler) klassetrin, antal elever, ønsket dato og tidspunkt for undervisningsforløb eller besøg på egen hånd, lærerens/kontaktpersonens navn, email og telefonnummer. Vi vil også gerne vide, hvor I har hørt om undervisningstilbuddet.


Om besøget

Alle besøg med en klasse til et undervisningstilbud eller i udstillingerne skal bookes på forhånd.
Når I ankommer, skal I henvende jer i Diamantinformationen. Personalet vil vise jer, hvor I kan opbevare jeres overtøj, hvor I finder toilettet og hvordan I finder frem til udstillingen.

Overtøj og tasker kan opbevares i aflåste garderobeskabe under jeres besøg. Medbring selv 10 kroners mønter til skabene. I får mønterne retur, når I er færdige med at bruge skabene.

Det er tilladt at fotografere til privat brug i Det Kgl. Biblioteks udstillinger.

Der er ikke et frokostområde i Den Sorte Diamant, men der er mulighed for at spise medbragt mad i Entrégalleriet. Personalet i Diamantinformationen kan vise jer, hvor det er. Man kan desuden købe mad og drikke i Café Øieblikket.

I er meget velkomne til at gå en tur rundt i Den Sorte Diamant men husk, at Det Kgl. Bibliotek er et arbejdende bibliotek for studerende og forskere, der har brug for ro. Derfor bedes klassen tale lavmælt og så vidt muligt følges ad, når I bevæger jer rundt uden for udstillingen.