Per Morten Abrahamsen – Aben i familien

TIDLIGERE UDSTILLING

13. januar 2010 - 20. februar 2010 Det Nationale Fotomuseum

KORT TID!

Den danske mester af det iscenesatte portrætfotografi viser nye, provokerende og tankevækkende værker i udstillingen Aben i familien på Det Nationale Fotomuseum i Den Sorte Diamant.

Udstillingen er en totalinstallation, der viser en overflod af Abrahamsens iscenesatte portrætter af kendte og ukendte danskere – samt en del internationale berømtheder – side om side med nye eksperimenterende værker skabt til udstillingen.

Abrahamsen er én af Danmarks mest underholdende fotografer, men samtidig har hans billeder altid en væsentlig kant af provokation og samfundsmæssigt engagement. Aben i familien viser fotografen som et eftertænksomt legebarn, der gennem utraditionelle materialevalg og overraskende vinkler skubber lidt til os alle sammen.

Udstillingen er afsluttet