Skatte i Det Kongelige Bibliotek
Sidst opdateret: 03-04-2013 14:11Ansigt til ansigt med kulturskatten
9. maj 2012 - 31. december 2015 Montanasalen
Collage: Andrey Bartenev
|
Få et enestående kig ned i kisten med de største skatte fra kulturhistorien, fra de tidligste håndskrifter på pergament til originale manuskripter fra nulevende digtere. Den russiske avantgarde kunstner Andrey Bartenev sætter historiens imponerende fingeraftryk ind i en jungle af popart. Det Kongelige Bibliotek har nogle af Nordeuropas rigeste samlinger, og de allerstørste klenodier kan for første gang opleves i en permanent udstilling. De 50 genstande har umiddelbart ikke meget til fælles: De er både smukke, støvede, prægtige, simple, forvirrende og systematiske, men alle på hver deres måde store skatte. --------------------------------------------------------------------
|
|
| Månedligt nyhedsbrev: Kultur i Diamanten |
|
|
Gutenbergs bibel: Den første bog trykt med løse typer. En teknologi, der kom til at revolutionere viden- og informationsudvekslingen overalt i verden |
Højdepunkter fra kulturhistorien i form af bøger, breve, manuskripter, fotografier, kort og glober er sluppet løs i et fantasisprudlende collageunivers af den russiske kunstner Andrey Bartenev: En summende popkulturel kratskov, der på gulve, vægge og i loftet blander fragmenter fra det udstillede materiale med blå aliens og letpåklædte damer. Det er en totaloplevelse, der ligger meget langt fra en traditionel biblioteksudstilling.
|
|
En udstoppet isbjørn, rumvæsener og kæmpefugle er nogle af elementerne i Andrey Bartenevs sprudlende iscenesættelse, der stiller flere spørgsmål, end den giver svar |
Andrey Bartenev bor i Moskva og er lidt af en multikunstner, der arbejder interdisciplinært med collager, performances, teater, skulptur og billedkunst. Han har bl.a. udstillet på Venedig Biennalen i 2007 og på museer verden over. Bartenevs design tager udgangspunkt i bøgerne og trykkerkunsten som et fundament for den massive informationsstrøm det moderne menneske skal navigere i.
Skatte i Det Kongelige Bibliotek
Produceret af Det Kongelige Bibliotek. Iscenesat af Andrey Bartenev.
Læs baggrundsartiklel om udstillingen og interview med kunstneren Andrey Bartenev fra kulturmagasinet Diamanten.
|
|
En side fra John James Audubons pragtværk The Birds of America (1827-38). Et af de fysisk største bogværker i verden (knap en meter i højden) og et af de mest kostbare. Det udstillede eksemplar er Nordeuropas eneste |

