Reportagetegneren i fjeldet

Sidst opdateret: 07-09-2012 11:19

Bladtegneren Otto Nielsen 1916 – 2000

1. juni 2012 - 31. august 2012 Bladtegnergangen

Bladtegnermuseets sommerudstilling handler - paradoksalt nok - om fjeld og vinter, når museet fortsætter sin lange udstillingsrække med bladtegner Otto Nielsens farverige værker.

Otto Nielsen var en mesterlig reportagetegner, en af de bedste i dansk bladtegning, og vi har på Bladtegnergangen valgt at koncentrerer os om hans rejser til den norske fjeldverden.

Samlingen rummer blandt andet en lang række skitsebøger fyldt med oplevelser fra nær og fjern, hvoraf mange fremstår som færdige reportagetegninger, skabt på stedet og færdiggjort under inspirationens lykkelige himmel.

Otto Nielsens akvareller fra denne gigantiske natur er et orgie i farver og stemninger. Han evner til fuldkommenhed at trække det store natursceneri ned på papiret og arbejder virtuost med de store linjer og dramatiske farver. Intenst og nærværende er hans skildring af fjeldet, de få træer tæt på trægrænsen og de enkelte hytter og mennesker, han møder.

Man-lør 9-19 - gratis adgang