OPSLAG NEDSLAG - Danske kunstnerbøger

Udstilling i Den Sorte Diamant

30. september 2016 - 11. marts 2017 Rotunden-01
Værk af Bjørn Nørgaard
Værk af Bjørn Nørgaard
Standard 50 kr.
Diamantklub gratis
Børn u. 16 år gratis
Studerende 30 kr.
Skoleklasser - pr. lærer 50 kr.

Åbningstider :
Man - fre kl. 10:00 - 19:00
Lør kl. 10:00 - 18:00
Billetter sælges i Diamantinformationen og giver adgang til alle udstillinger.
  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten


Følg os:
Instagram

En stor udstilling i Den Sorte Diamant viser for første gang et dansk overblik over den voksende genre kunstnerbøger.

Udstillingen OPSLAG NEDSLAG – Danske kunstnerbøger viser værker fra seks årtier - både bøger af mastodonter som Asger Jorn, Per Kirkeby, Sven Dalsgaard og Tal R og en række helt nye værker af bl.a. Amalie Smith og Lea Porsager.

En kunstnerbog er ikke en bog om kunst, men slet og ret en bog som kunst. Kunstnerbogen er et værk i sig selv og kan samtidig fungere som en formidling af en række udtryksformer som foto, tegning, grafik og tekst.  

Kunstnerbøger siden 1950'erne
Der er i disse år fornyet interesse for kunstnerbøger. OPSLAG NEDSLAG viser seks tværsnit i kunstnerbogens historie og stilistiske univers, som den på dansk grund har udviklet sig siden slutningen af 1950'erne og frem til i dag. Sigtet ligger på den tematiske og materielle spændvidde gennem nedslag, der sætter fokus på mediet, tilblivelsen, stilretninger inden for genren og den historiske kontekst. Udstillingens temaer perspektiveres desuden via otte hovedkunstnere, hvis kunstnerbøger på forskellig vis belyses gennem rumlige installationer og supplerende kunstværker.

Udstillede værker og kunstnere

Hovedværker af: 
Asger Jorn
Per Kirkeby
Tal R
Jesper Fabricius
Sven Dalsgaard
Martin Larsen
Bjørn Nørgaard
Lene Adler Petersen
Supplerende værker af:
Amalie Smith
Henrik Have
Ditte Ejlerskov
Arme og ben
Lasse Krog Møller
Christian Vind
Albert Mertz
Guy Debord
Per Højholt
Ebbe Stub Wittrup
Anna Fro Vodder
Jytte Rex
Claus Carstensen
K.J. Almqvist
Poul Pedersen
Eva Kinch Brønsted
Lea Porsager
Daniel Milan
A Kassen
Cecilia Westerberg
Diverse
Henrik Olesen 
Keld Helmer-Petersen 
Lasse Krog-Møller  
Hein Heinsen 
Julie Andkjær Olsen 
Åse Eg Jørgensen
VÆRST
Jesper Fabricius
Noël Arnaud
Evren Tekinoktay
Hans-Jørgen Nielsen
Klaus Rifbjerg
Erik Steffensen
Mogens Otto Nielsen
Jens Birkemose
George Brecht
Arthur Køpcke
Erik Andersen
Peder Alexis Olsson
Lars Nørgård
Randi og Katrine
Erik A. Frandsen
Ursula Reuter Christansen
Henning Christiansen
Jørgen Nash
Nanna Debois Buhl
Henriette Heise
Erik Hagens
Kasper Hesselbjerg
Lili W. Hur
Marie Kølbæk Iversen
Karl Johan Almqvist
Ursula Andkjær Olsen 
Eva Kinch Brønsted 
Henrik Have 
Hulda Lütken
Morten Bo
Koncern
Jasper Sebastian Stürup
J. V. Martin
Knud Holten
Morten Søndergaard 
Stig Brøgger 
Mogens Møller 
Ukendt 

Den masseproducerede kunstnerbog har siden 1950'erne været en velegnet måde, hvorpå kunstnerne kunne distribuere deres kunst uden om gallerier, museer og andre institutionelle begrænsninger. Materielt set spænder bøgerne vidt: fra Sven Dalsgaards små pamfletter distribueret pr. post og til Martin Larsens værk i otte bind på lige knap 6.000 sider; fra standardbøger og til værker, der på forskellig vis eksperimenterer med omslag af sandpapir, eller som Per Kirkebys smukke blå, tid er helt og aldeles blå!

Fra materiale til bog
På udstillingen kan man også få lejlighed til at se pionerværket Fin de Copenhague ("Københavns endeligt"), som Asger Jorn og franskmanden Guy Debord udgav i 1957. Jorn og Debords kulørte montageværk har et omslag af såkaldt matricepap (et restprodukt fra avisproduktionen), der har en helt særegen stoflighed. Matricepappet betyder, at oplagets 200 eksemplarer alle har et unikt omslag.

For første gang siden bogen blev trykt i maj 1957 er flere eksemplarer til stede i samme rum, idet udstillingen viser hele seks eksemplarer. Udstillingen har desuden fokus på processen fra materiale til bog, idet man kan se aldrig tidligere udstillet materiale fra private arkiver tilhørende bl.a. Tal R, Bjørn Nørgaard, Jesper Fabricius, Lene Adler Petersen og Asger Jorn. En femtedel af værkerne er udstillet, så gæsterne kan bladre i dem.

Den største samling
Det er en særdeles levende og aktuel praksis, der vises på Det Kongelige Bibliotek, der efter sammenlægningen i 2017 med Danmarks Kunstbibliotek, vil besidde landets suverænt største samling af kunstnerbøger.

opslag nedslagDe mere end 100 kunsterbøger suppleres af rumlige installationer

Udstillingen er kurateret af Thomas Hvid Kromann, ph.d. og forsker på Håndskriftsamlingen. Kromann er specialist i kunstnerbøger og medredaktør på standardværket Danske kunstnerbøger (2013).
 

Pressen skrev:

Weekendavisen
"Det er et virkelig inspirerende, indsigtsfuldt og samtidig indbydende sammensat overblik, som biblioteket præsenterer os for, hvor selv de formidlende værktekster er veloplagt stimulerende på en måde, man sjældent ser. Både bognørder og nybegyndere kan her få skærpet appetitten for kunstnerbogens uanede muligheder." Mette Sandbye

Magasinet Kunst 
"Eksemplerne er rige og man går derfra med følelsen af at have set alle afskygninger af genren. (...) Udstillingen formår at præsentere kunstnerbogen i al dens kunnen. Der mangler stort set ingen form for kunstbog, ingen samtidskunster der ikke er til stede og det er en let leg at gå på opdagelse i udstillingens inventar af kunstbøger." Sarah Guldager Wilstrup 

Berlingske
"Udstillingen er bestemt værd at se, fordi den viser, hvor mangfoldigt kunstnere de seneste 60-70 år har arbejdet med bogen som medie, og dermed hvor overraskende kunstnerbøger kan være." Torben Weirup

Kunstavisen
"I [udstillingen] kan den besøgende dykke ind i sin egen sfære. Lade værkerne hviske til en og lade dem indtage bolig i ens eget sind i et sjældent nærvær." Ida Aakerlund

Information
”En sjældent vellykket udstilling af kunstnerbøger […] en original og kreativ kuratering.” Rune Gade

 

Arrangementer:

De unge og de tunge: Nanna Debois Buhl og Jytte Rex 29. november 2016 kl. 17
Artist talk med Tal R 24. januar 2017
Gratis udstillingsdag for studerende 21. februar 2017
Samtid/Fremtid - en rundbordsdiskussion 22. februar 2017


Køb kunsterbøger:

Slå et smut forbi Diamantinformationen og få et værk med hjem - eller køb den store coffee table book Danske kunstnerbøger (2013) til særpris 149,- (normalpris 350,-).