Churchill's Finest Hour 1940-1945

9. september 2013 - 19. oktober 2013 Entrégalleriet

Winston Churchill betragtes i dag som en stærk politisk leder og et symbol på britisk kampvilje og demokrati under 2. Verdenskrig. Med denne særudstilling stilles der skarpt på hans storhedstid som britisk premierminister fra 1940-1945, hvor han ledte Storbritanniens kamp mod det nazistiske Tyskland.

Udstillingen er produceret af Niels Bjerre, der siden 1990’erne har interesseret sig for Churchills liv og gerning. Han beskriver sin motivation for at lave udstillingen således:

Som så mange andre lande i Europa ser vi danskere Churchill som den, der tidligt i 1930’erne advarede om nazisternes fremmarch. I 1940 blev han premierminister og stod fast i nogle afgørende dage af maj, hvor flere i den engelske regering ville indlede forhandlinger med nazisterne. Han var redningsmanden på det rigtige tidspunkt. Sådan en person, som pludselig står på det rigtige sted i historien. Det synes jeg er fascinerende, og denne fascination vil jeg gerne dele ud af.

Udstillingen er en såkaldt vandreudstilling. Den blev vist første gang i Bristol i 2011 og har senest været i Narvik, Norge. Nu kan den så opleves på Det Kongelige Bibliotek af alle, der interesserer sig for Churchills politiske virke. Teksterne på bannerne er på engelsk, og den danske oversættelse findes i separate trykte hæfter. Udstillingen vises i Entrégalleriet og kræver ikke billet.

www.winstonchurchill.org

 

 

Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten
  
  

Følg os
   @sortediamant