Årets Bedste Bogarbejde 2012

torsdag 20. juni 2013 kl. 15:39 Kirkebybroen
Udsnit af forsiden på årets vinder af Den Danske Bogdesignpris 2012 'Med tiden'
Udsnit af forsiden på årets vinder af Den Danske Bogdesignpris 2012 'Med tiden'

Skaberne af Danmarks smukkeste bøger hyldes på denne udstilling, hvor Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde har udvalgt de mest fremragende bud på godt bogdesign anno 2012.

En bog behøver ikke være stor og spektakulær for at udgøre et stykke fremragende bogdesign. Den Danske Bogdesignpris går i år til bogen Med tiden. En litteraturhistorisk arbejdsbog, udsendt af Gyldendal. I motiveringen hedder det blandt meget andet: ”Med tiden tildeles Den Danske Bogdesignpris på grund af en forbilledlig enkel og gennemført tilrettelægning og et – trods genren – taktilt og følsomt materialevalg…"


Vinder af Den Danske Bogdesignpris: Med Tiden – en litteraturhistorisk arbejdsbog, Gyldendal

Fra det samlede felt af bøger kåres for sjette gang vinderne af Den Danske Bogdesignpris.


Den Danske Bogdesingpris for årets børnebog går til Tavs

Den Danske Bogdesignpris i kategorien børnebøger går til den eksperimenterende billedroman Tavs. Prisen for en håndindbunden bog tildeles hele to meget forskellige bud på moderne danske bogbind, nemlig Et bord er et bord indbundet af Marianne Lund Petersen med grafisk arbejde af Maria Lundén og Hanna Munk Kristensens Peters nat i Valby.


Den Danske Bogdesignpris for håndindbundne bøger: Et bord er et bord


Den Danske Bogdesignpris for håndindbundne bøger: Peters nat i Valby

I forbindelse med åbningen af udstillingen uddeles en række Diplomer for fornem faglig indsats, blandt andet til illustratoren Jakob Martin Strid, samt Forening for Boghaandværks Ærespris og F. Hendriksen-medalje.

Udstillingen er arrangeret af Forening for Boghaandværk.

Forening for Boghaandværk, har siden 1888 arbejdet på at udbrede kendskabet til bogens fremstilling og på at fremme bogens håndværksmæssige kvalitet.
 


 Arrangør: Forening for Boghaandværk