Abramović Method for Treasures

Udstilling i Den Sorte Diamant

21. juni 2017 - 21. marts 2020 Montanasalen

Politiken: "Jeg ved ikke, om jeg mærkede langsomheden. Jeg ved ikke, om jeg kom i en meditativ tilstand. Men jeg ved, at det virkede. Det var vidunderligt."

 

billedetekst som læses af skærmlæser Med afsæt i bl.a. Kierkegaards breve, Saxos Danmarkshistorie og Tycho Brahes observationer har Abramović skabt en totalinstallation for bøger og mennesker.

Det Kgl. Bibliotek viser et helt nyt værk af den verdenskendte, eks-jugoslaviske performance-kunstner Marina Abramović. Udstillingen Abramović Method for Treasures er skabt specielt til bibliotekets skatteudstilling i Den Sorte Diamant. Aflever telefonen, tag skoene af og giv dig hen til en sanselig levendegørelse af bøgernes historier.

Marina Abramović er kendt som en af tidens største og mest grænseoverskridende performancekunstnere, der i sine værker både inddrager sig selv og publikum i alt fra intense performances til aktioner med fokus på dyb tilstedeværelse.

Omdrejningspunktet for værket på Det Kgl. Bibliotek er mødet mellem publikum og bibliotekets skatte. Igennem mere end 50 år har Abramović arbejdet med sin såkaldte Abramović Method, der via performative greb og ritualer søger at højne deltagernes oplevelse af mentalt og fysisk nærvær og dermed befordre en sanselig, personlig og næsten meditativ delagtighed i kunsten og livet.

Marina Abramović har udviklet en helt ny udgave af 'Abramović Method'. Med afsæt i bl.a. Kierkegaards breve, Saxos Danmarkshistorie og Tycho Brahes observationer har Abramović skabt en totalinstallation, der bl.a. involverer en række ritualer, et audiosystem og specialdesignede menneskehylder.

Ved at invitere udstillingens gæster til at indgå som aktører i den performative totalinstallation skriver Abramović Method for Treasures sig ind Abramovićs række af værker i de seneste år. Publikum er i stigende grad gjort til performerne, og fokus ligger på oplevelsen og tilstedeværelsen hos den enkelte udstillingsgæst.

Tidsbestilling nødvendig!

Standard 50,-
Stud./elever 30,-
Cph Card 30,-
Børn u. 12 år gratis
Diamantklub gratis
ekskl. gebyr
  Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten

 
Følg os:
Instagram


Bemærk:
Udstillingen kan kun besøges af et mindre antal gæster ad gangen, hvorfor der skal bookes tidsspecifik billet på forhånd. Et timeslot er 80 minutter. 

Book tid her

Læs vejledningen på billetten nøje mht. mødetid og praktisk information. Udstillingen er åben mandag til lørdag. 
Billetsalg er pt åben frem til 1. september. Skoleklasser kan kontakte undervisning@kb.dk

Abramović Update
Er der udsolgt, kan du skrive dig op til at modtage en mail, når vi sætter næste periode i salg. Vi orienterer om andre aktiviteter i forbindelse med udstillingen.

 

Abramović sætter med andre ord scenen, men andre selv skal udfylde den ved at indgå i de forskellige ritualer. Med Abramović Method for Treasures i Den Sorte Diamant orkestrerer Abramović et nyt og sanseligt møde med Det Kgl. Biblioteks skatte og den danske kulturarv. Totalinstallationen vises samtidig med Louisianas store retrospektive udstilling Marina Abramović – The Cleaner.

Om kunstneren 

Abramović er uddannet fra kunstakademiet i Beograd og har siden 1970’erne arbejdet med performance som sin kunstneriske praksis. Abramović er kendt for sine risikable og ekstreme værker, der fokuserer på mødet mellem publikum og kunst.

På ofte grænseoverskridende vis inddrager hun f.eks. både sin egen krop og sit publikum, som det ses i værkerne Rhythm 10, The Lovers, Balkan Baroque og The Artist Is Present – hvoraf sidstnævnte i 2010 blev set af over 850.000 besøgende på MoMA i New York.

 Læs Anders Rou Jensens interview med Marina Abramović i Det Kgl. Biblioteks kulturmagasin diamanten.

PRAKTISK INFO

Bemærk at udstillingen kun kan besøges af et lille antal gæster ad gangen, hvorfor der skal bookes tidsspecifik billet.