Årets Pressefoto 2013/2014

15. marts 2014 - 12. april 2014 Det Nationale Fotomuseum - Rotunden 01
SFs formand Annette Vilhelmsen forlader et åbent samråd om Zorning-sagen, foto: Niels Hougaard
SFs formand Annette Vilhelmsen forlader et åbent samråd om Zorning-sagen, foto: Niels Hougaard

Fotografiets festdag

Landets bedste pressefotografier og fotografer kåres hvert år i konkurrencen Årets Pressefoto, og for femte år i træk danner Det Kongelige Bibliotek rammen om en udstilling af årets ypperste skud. Udstillingen viser foruden vinderbillederne et udvalg af det bedste blandt de mange indsendte billeder. Samtidig får man indblik i dommernes vurderingsarbejde.

Prisen for Årets Pressefoto 2013 gik til Peter Hove Olesen, hvis vinderfoto er et overbliksbillede, der viser resultaterne af tyfonen Haiyans rasen gennem et stort landområde i Filippinerne.

I udstillingen vises billeder fra konkurrencens mange kategorier, bl.a. Årets Nyhedsbillede Danmark, Årets Nyhedsbillede Udland, Årets Portræt, Årets Sportsbillede Reportage og Årets Danske Hverdagsbillede. Vinderen i førstnævnte kategori er Anthon Unger med et billede af statsminister Helle Thorning-Schmidt. I begrundelsen for valget hedder det bl.a., at billedet forestiller 'Danmarks formentlig mest fotograferede person. Men vedkommende er fanget i et unikt øjeblik. Et øjeblik renset for professionel facade. (...) Et øjeblik, hvor vi ser mennesket.'

Prisen som Årets Pressefotograf gik til Joachim Adrian Mikkelsen og blev overrakt af kulturminister Marianne Jelved.  Om det samlede udvalg af nominerede billeder i årets konkurrence sagde kulturministeren bl.a., at de er 'stærke, smukke, skønne. De bevæger, og de nytter.' Mens årets mange deltagende fotografer fik følgende ord med på vejen: 'I kommer helt tæt på. Vi står gennem jeres billeder over for mennesker, vi må forholde os til. Og det har vi godt af. Årets Pressefoto er i dén grad eksponent for det engagerede møde med virkeligheden. Der skabes nærvær og fortælles historier.'

Se årets billeder her.

Pressefotografiet har mere end 125 år på bagen. Det er en veletableret genre, der dog stadig går nye veje. I takt med at mobilkameraer er blevet hvermandseje, har pressefotograferne ikke længere monopol på at rapportere fra nyhedernes brændpunkter. Til gengæld udvikler de nye former for fotojournalistik, der både involverer levende billeder og afsøger nye kunstneriske udtryk.

Det Kongelige Bibliotek har mange historiske eksempler på dansk pressefotografi i samlingerne. Derudover erhverver Det Nationale Fotomuseum løbende pressefotografier af særlig høj kvalitet som eksempler på nybrud og udvikling i genrens historie. Senest har museet erhvervet en del af serien Headbangers, taget af årets pressefotograf 2012, Jacob Ehrbahn.  
 

 
Standard 40 kr.
Diamantklub gratis
Studerende 25 kr.
Børn u. 16 år gratis
Skoleklasser 40 kr.

Billetter sælges i Diamantinformationen og giver adgang til alle udstillinger.

 

Månedligt nyhedsbrev:
Kultur i Diamanten
  
  

Følg os
   @sortediamant