Brain Waves: Sex på hjernen

Særarrangement kun for studerende - Lone Frank, Christian Graugaard og Niels Lyngsø

torsdag 16. marts 2017 kl. 17:00 Dronningesalen
Christian Graugaard, Lone Frank og Niels Lyngsø.
Christian Graugaard, Lone Frank og Niels Lyngsø.
Eventbrite - Brain Waves: Sex på hjernen

Arrangementet er gratis og kun for studerende på videregående uddannelser.

 

Hvordan former kulturen vores seksualitet - findes der overhovedet ren biologisk drift og hvordan spiller kønsrollerne lige nu? Videnskab og kunst mødes til en udforskning af hjernen og den menneskelige seksualitet, når videnskabsjournalist og tidligere neuroforsker Lone Frank møder forfatter Niels Lyngsø og læge og professor i sexologi Christian Graugaard på scenen i Dronningesalen.

I Brain Waves er videnskabsjournalist og tidligere neuroforsker Lone Frank moderator for en serie samtaler, der med deltagelse af centrale forskere, kunstnere og forfattere belyser den nyeste hjerneforskning og dens konsekvenserDenne gang til Brain Waves har Lone Frank inviteret forfatter Niels Lyngsø og læge og professor i sexologi Christian Graugaard på besøg.

Lone Frank udgav sidste år bogen Lystens Pioner, hvor hun kaster nyt lys på begrebet 'dyb hjernestimulation'. Bogen tager udgangspunkt i den amerikanske psykiater Robert Heaths grænseoverskridende eksperimenter i 1950'erne, hvor forskerne via elektroder satte strøm til hjernen for at ændre eller behandle menneskelig adfærd.

Niels Lyngsø er forfatter og lyriker. Hans alsidige forfatterskab dækker et væld af forskellige genrer og temaer - som sex, liv og død. Lyngsø´s seneste udgivelser; erindringsromanen Min ukendte bror (2015) og Himlen under jorden (2016) bliver anset som mere tilgængelige end nogle af hans tidligere værker, hvor videnskab og lidenskab bringes i fortættet samspil. 

Christian Graugaard er læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet. Han er desuden også debattør, digter og forfatter, og beskæftiger sig med kroppen, kønnets og seksualitetens kultur- og videnskabshistorie. Graugaard har bl.a. skrevet opslagsværkerne Sexleksikon - fra abe til Aarestrup (2001), håndbogen Kend din krop, mand (2006) og Krop, sygdom & seksualitet (2006). 

Arrangementet er gratis og kun for studerende. 

Students Only! er sponsoreret af: