Brain Waves: Diagnosen

Syg eller rask? Det er spørgsmålet.

torsdag 1. december 2016 kl. 17:00 Dronningesalen
Svend Brinkmann, Lone Frank og Anders Petersen.
Svend Brinkmann, Lone Frank og Anders Petersen.

UDSOLGT

Arrangementet er gratis og kun for studerende på videregående uddannelser. En tilmelding til arrangementet er samtidig en tilmelding til Students Only!-nyhedsbrevet.

Event på facebook

I Brain Waves er videnskabsjournalist og tidligere neuroforsker Lone Frank moderator for en serie samtaler, der med deltagelse af centrale forskere, kunstnere og forfattere belyser den nyeste hjerneforskning og dens konsekvenser. Denne gang taler Lone Frank med Svend Brinkmann og Anders Petersen, der i en ny bog beskriver den omsiggribende diagnosekultur, der tvinger os til at redefinere vores forståelse af syg og rask.

Denne gang til Brain Waves har Lone Frank inviteret psykologiprofessor Svend Brinkmann og sociolog og skoleleder Anders Petersen på besøg.

Lone Frank udgav tidligere på året bogen Lystens Pioner, hvor hun kaster Frank nyt lys på begrebet 'dyb hjernestimulation'. Bogen tager udgangspunkt i den amerikanske psykiater Robert Heaths grænseoverskridende eksperimenter i 1950'erne, hvor forskerne via elektroder satte strøm til hjernen for at ændre eller behandle menneskelig adfærd. 

Vi lever i dag i en diagnosekultur - sådan lyder det fra psykologiprofessor Svend Brinkmann og sociolog og skoleleder Anders Petersen i bogen DIAGNOSER – perspektiver, kritik og diskussion, der udkom den 30. september sidste år. Diagnosekulturen henviser til, at diagnoser ikke længere blot bruges og sættes i cirkulation af fagpersoner – nu kan enhver lægmand gøre det samme – hvilket naturligvis betyder, at antallet af diagnoser er steget helt eksplosivt og nu bruges til at betegne alverdens afvigelser, lidelser og ubehag.

Svend Brinkmann er cand. psych., ph.d. og professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Han er desuden forfatter til flere bøger, heriblandt bestselleren Stå fast fra 2014, og er klummeskribent for Kristeligt Dagblad.

Anders Petersen har en MA i sociologi og kvalitativ metode fra Goldsmith's College i London og en ph.d. i sociologi fra Ørebro Universitet i Sverige. I dag er han lektor i sociologi og skoleleder for Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Han er også forfatter til flere bøger.

Arrangementet er eksklusivt og gratis for studerende. Medlemmer af Diamantklubben kan købe billet for 50 kr.

Students Only! er sponsoreret af: