DiamantEnsemblet: Students Only!

Eksklusiv Students Only!-koncert

mandag 14. marts 2016 kl. 17:00 Dronningesalen

Students Only! præsenterer gratis klassisk koncert med DiamantEnsemblet

Til denne eksklusive Students Only!-koncert sætter DiamantEnsemblet særligt fokus på ensemblets oboist og kunstneriske leder Max Artved.

Koncerten tager form som en musikalsk tidsrejse gennem den østrigske musikhistorie fra Mozart til Schönberg. Rejsen starter med to værker af Mozart. Først uddrag fra Obokvartet i F-dur, dernæst Gran Partita arrangeret for obo, strygetrio og klaver. Det er pianisten Charlotte Thaning, som er en hyppig og kær gæst i huset, der sætter sig ved klaveret.

Efter Mozart lader Artved oboen ligge, stiller sig på dirigentpodiet og springer et par komponistgenerationer frem til den moderne Arnold Schönbergs Kammersymfoni fra 1906. Slutteligt spiller ensemblet et af Richard Strauss’ ungdomsværker, Seranade, som tydeligt viser hans kendskab til Mozart.

Artved er til daglig leder ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har til denne koncert inviteret en gruppe spirende talenter fra konservatoriet til at vise deres evner. Det er  i høj grad en aften som står i samarbejdets tegn. Den musikalske rejse får nemlig også en visuel side, idet Artveds ven, den østrigske billedkunstner Adi Holzer, har bidraget til koncerten med en række malerier. Holzer er en oplagt gæst, fordi han i sin kunst er særligt inspireret af musikken.

Adi Holzer: Schönberg, ”Verklärte Nacht”, Gouache 2014. 

Program:
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791): Uddrag fra Obokvartet i F-dur (1781)
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791): Tema con variazioni fra Serenade nr. 10 for blæsere (1781-82) "Gran Partita”
Arnold Schönberg (1874-1951): Kammersymfoni for 15 soloinstrumenter op. 9 (1906)
Richard Strauss (1864-1949): Serenade op. 7 (1881)

 OBS! Når du tilmelder dig koncerten bliver du automatisk gratis medlem af Students Only!

 

Fik du ikke billetter til koncerten, kan du skrive dig op til Students Only!s nyhedsbrev og få mulighed for at modtage lignede tilbud til andre arrangementer.