DOMEKRATI - Din stemme til det parallelle Folkemøde

Clement Talks

fredag 12. juni 2015 kl. 09:30 Dome of Visions
Fotograf: Thomas Rousing
Fotograf: Thomas Rousing

Er du studerende, og har du lyst til at være med til at sætte Folkemødet til debat på en tre dages DOMEKRATI-workshop?

I år kan du sammen med andre studerende deltage virtuelt i debatten på Bornholm, når Dome of Visions inviterer til tre dages workshop parallelt med Folkemødet. Workshoppen sætter Folkemødets demokratiske værdi til debat. For hvad betyder selve det fysiske møde for fremtidens demokrati, og er Folkemødet overhovedet demokratisk?

På workshoppen vil vi arbejde med netop de spørgsmål, som skal debatteres i Danmarks Almene Boligers dome i Allinge på Bornholm. Fra Dome of Visions forbereder vi hver dag et oplæg til den interaktive debat, der vil blive streamet direkte mellem Dome of Visions og BLs Dome på Bornholm med Clement Kjersgaard som facilitator. Workshoppen bliver via en videoforbindelse til en fjerde paneldeltager

Hver dag afsluttes workshoppen med et brag af en koncert, hvor alle er velkomne

Workshoppen afholdes d. 12., 13. og 14. juni i Dome of Visions på Søren Kierkegaards Plads. Læs mere på Dome of Visions hjemmeside eller på facebook

Sådan kommer du med

Tilmeld dig med en kort motivation på domekrati@domeofvisions.dk. Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at slå til.

Program

Fredag den 12. juni kl. 9:30-13:30
Hvordan kan civilsamfundet bidrage til at håndtere sundhedsproblemer i boligområderne?
Efterfølgende koncert med Dancing Lights

Lørdag den 13. juni kl. 9:30-13:30
Hvordan skaber man tryghed i udsatte boligområder?
Efterfølgende koncert med Mssng Links - The Lab

Søndag den 14. juni kl. 9:30-13:30
Hvad kan et fælleshus i udkantsområder?
Koncert med Dreamhub - Biotic Soundscapes

Søren Houen Schmidt fra REKOMMANDERET er facilitator på alle tre workshops. Søren Houen Schmidt er selvstændig rådgiver og arbejder med at facilitere konkrete byudviklingsprojekter for og med mennesker. Søren Houen Schmidt er uddannet i sociologi og kommunikation, og har gennem de seneste ti år fået et stort kendskab til bl.a. almene boligområder via projekter i fx Urbanplanen, Hedemarken i Albertslund og på Bellahøj. Derudover er han tilknyttet som rådgiver på en del af Realdanias kampagne “Det gode boligliv”, der handler om at udvikle og realisere projekter, der skaber værdi og sammenhæng til den omkringliggende by.

Workshoppen afholdes i samarbejde med NCC, BL (Danmarks Almene Boliger) og Det Kongelige Bibliotek / Students Only!.