Dansk politik i fremtiden

Debat med Clement Kjersgaard

tirsdag 5. maj 2015 kl. 17:00 Dronningesalen

Del på facebook

Debat: Clement Kjersgaard om dansk politik i fremtiden

Students Only! giver dig en enestående chance for direkte dialog med manden, der måske kender de danske politikere allerbedst. Normalt optræder han bag skærmen som knivskarp og kritisk vært på DR-programmerne ”Debatten” og ”Vi Ses Hos Clement”. Her bringer han ugentligt landets ledere ud af fatning ved at nægte taletid til indøvede floskler godkendt af velfriserede kommunikationsmedarbejdere i kulissen.

Nu er det din tur til at stille dig kritisk over for kritikeren med krystalkuglen, når han præsenterer sit bud på, hvordan valgkampen bliver, og hvordan dansk politik ser ud i fremtiden. Bagefter besvarer han spørgsmål i en debat med salen.

Med de svirrende valgrygter er det også en oplagt mulighed for at komme på forkant af en formodentlig historisk hård valgkamp, hvor nye partier og kendiskandidaturer bidrager med nye brikker til demokratiets ældgamle spil. Du finder næppe en bedre guide end Kjersgaard.

I forbindelse med arrangementet kan Students Only!-medlemmer tegne abonnement på RÆSON med rabat - og netop nu få en gratis bog som velkomstgave – se mere på: raeson.dk/diamanten.

Arrangementet er gratis og kun for studerende
En tilmelding til arrangementet er samtidig en tilmelding til Students Only!-nyhedsbrev
Du kan max bestille to billetter via boksen nedenfor: 

Arrangementet er sponsoreret af Siemens