Going Clear: Scientology and the Prison of Belief

torsdag 12. marts 2015 kl. 17:00 Dronningesalen


Students Only! præsenterer Dokumania LIVE: Going Clear: Scientology and the Prison of Belief

Den amerikanske tv-kanal HBO har hyret 160 advokater, og Students Only! har fået fingrene i den dokumentarfilm, som allerede inden premieren har holdt samtlige 160 advokater travlt beskæftigede: Det drejer sig om dokumentaren Going Clear: Scientology and the Prison of Belief om Scientology-bevægelsen. Medlemmer af bevægelsen raser over, at den kritiske dokumentar præsenterer kirken som en totalitær pengemaskine, der forgylder inderkredsen bestående af berømtheder som Tom Cruise og John Travolta, mens menige medlemmer slæber penge hjem til trossamfundet bundet af en kontrakt på én million år. Det virker umiddelbart paradoksalt for en bevægelse, der har sand åndelig oplysning og frihed som sit endelige mål.

Bevægelsen har størst tilslutning i USA, hvor kirken i helsidesannoncer i New York Times og Los Angeles Times kalder filmen for ”nonsens”. Det budskab, kirken selv bringer, er opfattelsen af mennesket som et udødeligt, åndeligt væsen, hvis erfaring strækker sig ud over et menneskes livstid. Derfor giver det også mening for kirken at udfærdige kontrakter, der binder medlemmerne i én million år, da det blot svarer til et øjeblik i evigheden.

Hvad der er sense og nonsens i denne sag, kan du selv bedømme, når vi på torsdag viser en eksklusiv forpremiere på dokumentaren instrueret af den Oscarvindende instruktør Alex Gibney. 

Going_clear_trailerpic

Dørene åbnes kl. 16.30
Filmen begynder kl. 17.00

Arrangementet er gratis og kun for studerende
En tilmelding til arrangementet er samtidig en tilmelding til Students Only!-nyhedsbrev
Du kan max bestille to billetter via boksen nedenfor: 

 Arrangør: Det Kongelige Biblioteks studenternetværk Students Only! i samarbejde med DR2 Dokumania